
Nyhed
FOF Aarhus
År 2026 er 100-året for saxofonisten John Coltranes fødsel, hvilket FOF Aarhus markerer med et spændende kursusforløb samt et foredrag om ham.
Coltrane havde en yderst ekvilibristisk spillestil, og han udviklede saxofonens udtryksmuligheder i retninger ingen andre havde forsøgt sig med tidligere. Allerede i løbet af sit alt for korte liv, fik han status som en af jazzhistoriens største og mest betydningsfulde saxofonister. Fra at være et hovednavn i hardboppen i 1950’erne, udviklede han både sit livssyn og sin musik i en spirituel retning og blev en vigtig inspiration for en række yngre musikere i 1960´erne. På kurset dykker vi grundigt ned i Coltranes musik, hans musikalske udvikling og hans betydning for sam- og eftertidens jazzmusikere.
Få en grundig introduktion til John Coltrane og hans musik
Opnå en forståelse for hvorfor Coltrane har været så betydningsfuld for jazzens udvikling.
Lytte til en masse musikeksempler
Blive en del af et inspirerende musikmiljø med andre jazz-interesserede.
Kurset er for alle. Du behøver ikke kunne noder eller have anden kendskab til musikteori for at kunne deltage i undervisningen.
Praktisk information om musikkurset i Aarhus
Maks. antal deltagere på holdet: 16
Fotokopier af noder og eventuelle andre materialeudgifter er ikke inkluderet i prisen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere