
Tirsdag 17/11
FOF Aarhus
I anledning af 100-året for saxofonisten John Coltranes fødsel inviterer FOF Aarhus til foredrag med Jens Rasmussen om Coltranes karriere og hans utroligt udtryks- og kraftfulde spillestil.
Coltrane havde en yderst ekvilibristisk spillestil, og han udviklede saxofonens udtryksmuligheder i retninger ingen andre havde forsøgt sig med tidligere. Allerede i løbet af sit alt for korte liv, fik han status som en af jazzhistoriens største og mest betydningsfulde saxofonister. Fra at være et hovednavn i hardboppen i 1950’erne, udviklede han både sit livssyn og sin musik i en spirituel retning og blev en vigtig inspiration for en række yngre musikere i 1960´erne.
Jens Rasmussen fører dig igennem Coltranes musikalske karriere med spændende musikeksempler og nedslag relevante steder i løbet af hans karriere.
Alle kan være med, uanset om du har kendskab til musikhistorie og -teori eller ej.
Jens Rasmussen er mag.art. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet. Rasmussen har blandt andet beskæftigede sig indgående med den klassiske musik i 1800-tallet, både fra en analytisk og historisk vinkel, samt med jazzmusikkens historie, med særlig vægt på 1950-70’erne. Rasmussen er foredragsholder, underviser samt podcastvært på den populære podcast JazzKonversationer.
Der er mulighed for at købe kaffe/te i forbindelse med foredraget.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere