
Tirsdag 9/3
FOF Aarhus
Kom med til en stemningsfuld aften når litteraturformidler Nick Madsen udfolder Lorcas digtning og dens forankring i den andalusiske kultur, mens musiker Peter Uldahl skaber et lydligt bagtæppe til fortællingen.
Federico García Lorcas univers er et sted, hvor digtning og musik er uløseligt forbundet. Gennem hans poesi træder en andalusisk verden frem, formet af lokale traditioner, af stemmen og rytmen i den mundtlige sang og af det, han selv kaldte duende – den mørke, skabende kraft i kunsten.
Lorca var dybt forankret i den andalusiske kultur, samtidig med at han var en af den spanske modernismes store fornyere. Hans digtning trækker på landskabet, traditionerne og den spanske sigøjnerkultur, men forvandler det folkelige stof til et stærkt og moderne billedsprog.
Undervejs klinger den musik, som digtningen udspringer af, når musiker Peter Uldahl spiller andalusiske folkesange, som Lorca selv indsamlede og bearbejdede, og som fortæller om den musikalske verden omkring ham. Gennem cante jondo – den dybe sang – høres den klangverden, som også taler i Lorcas digte.
Med ord og musik åbner arrangementet døren til Lorcas Andalusien – en verden af sang, poesi, lidenskab, mørke og skønhed, hvor litteratur og musik hele tiden spejler hinanden.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere