
Torsdag 26/11
FOF Aarhus
Kom til et aktuelt foredrag i FOF Aarhus med journalist og korrespondent Steffen Kretz. Med afsæt i det amerikanske midtvejsvalg analyserer han, hvad den politiske udvikling i USA betyder for amerikanerne, demokratiet, Europa og Danmark. Foto: Lærke Posselt.
“Dette er det vigtigste valg i nyere amerikansk historie, fordi det enten giver præsident Trump lov til at fortsætte med at afvikle demokratiet i USA - eller det bliver en stopklods på vejen mod et amerikansk autokrati” siger Steffen Kretz.
Kom med til et foredrag med DRs internationale korrespondent, som fortæller levende om et USA i opbrud. Med afsæt i sin seneste bog I orkanens øje dykker Steffen Kretz ned i de politiske og samfundsmæssige strømninger, som former landet netop nu, og giver sin analyse af, hvad der er i vente for Danmark og Europa.
Med midtvejsvalget i USA den 3. november bliver foredraget samtidig særdeles aktuelt og tager direkte udgangspunkt i den nyeste politiske situation og de første efterdønninger af valget.
Steffen Kretz er en fremtrædende figur inden for dansk journalistik og i medierne. Som udenrigskorrespondent og nyhedsvært på DR har han opnået status som en af Danmarks mest anerkendte journalister. Med over et årti som korrespondent i USA og Mellemøsten besidder han en dyb forståelse for verdens politiske og sociale dynamikker.
I sine foredrag og journalistiske indlæg fokuserer Steffen Kretz på komplekse emner som politisk radikalisering, demokratiets skrøbelighed og klimaforandringer. Han er kendt for at levere skarpe analyser og nye perspektiver, der udfordrer vores opfattelse af verdensbegivenheder.
Gennem sin karriere har Steffen Kretz besøgt mere end 100 lande og interviewet en række betydningsfulde personligheder - fra politiske ledere som Dalai Lama til erhvervsikoner som Elon Musk. Han har dækket krige, konflikter og store internationale begivenheder.
Udover sit journalistiske virke har Steffen Kretz skrevet to bøger, der adresserer aktuelle samfundsmæssige udfordringer.
Arrangør: Foredraget er arrangeret af FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere