
Lørdag 7/2
FOF Aarhus
Bliv klogere på den danske musik og de store danske komponister gennem historien, når FOF Aarhus inviterer til temadag om Danmarks musikhistorie.
Musiker og foredragsholder Peter Uldahl inviterer dig på en rejse; fra middelalderens folkeviser til nutidens musik præsenterer han dig for nogle af de største mesterværker i Danmarks musikhistorie.
Middelalderens folkeviser
Musikken ved det danske hof under Christian IV
1700-tallets oplysningstid, hvor der opstår en dansk nationalmusik
Romantikkens romancer, folkelige syngespil, folkesange og -danse og storslåede nationalromantiske orkesterværker
Nutidens danske musik
Undervejs vil vi bl.a. søge efter den dybere mening i musikken. Hvad er dens kendetegn? Hvordan klinger den danske tone? Er der en særlig nordisk klang? Og hvis ja, hvordan kommer det til udtryk i musikken? Dét undersøger vi sammen.
Der serveres småkager og kaffe/te i løbet af dagen. Medbring egen madpakke til frokostpausen.
Download vejviser til Solsalen
Kl. 10.00-12.00 (inkl. pause): Fra middelalderviser og til dansk nationalromantik
Fra middelalderens danske folkeviser bevæger os til Christian IV’s hof, der skabte et af Europas førende musikmiljøer. Her møder vi bl.a. John Dowland, Heinrich Schütz og Mogens Pedersen.
Herefter møder vi Ludvig Holberg, Johann Adolph Scheibe og Johannes Erasmus Iversen, som i 1744 grundlagde Det Musikalske Societet og dermed lagde grunden til et offentligt koncertliv i Danmark.
Vi ser nærmere på den første danske opera, Friedrich Kunzens Holger Danske, der udløste den første store debat om musik og danskhed, samt på folkevisernes indtog i de danske syngespil, fx Kuhlaus Elverhøj.
Dernæst når vi den danske romantik, hvor J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade skabte en national musik ved at forene romantiske strømninger med gamle hedenske myter og forestillinger om dansk identitet.
Vi undersøger også komponister, der stod uden for tidens dominerende musiksmag, bl.a. Asger Hamerik, August Enna, Otto Malling og Ludolf Nielsen.
Kl. 12.00-13.00: Frokostpause
Kl. 13.00-15.00 (inkl. pause): Den danske sang og dansk musik fra Carl Nielsen og frem
Her fokuserer vi på den danske vise-, kor- og fællessangstradition samt de danske romancer, som Peter Heise og Peter Erasmus Lange-Müller førte til et højdepunkt. Herefter følger Carl Nielsens folkelige sange og Thomas Laubs reform af fællessangen.
Vi dykker derefter ned i Carl Nielsens samlede værk og ser på komponister, der virkede i hans skygge, bl.a. Rued Langgaard.
Afslutningsvis hører vi om dansk neoklassicisme hos Knudåge Riisager og Svend Erik Tarp samt dansk modernisme fra Vagn Holmboe til Per Nørgård, hvis musik har placeret Danmark tydeligt på det musikalske verdenskort.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere