
Tirsdag 20/4
FOF Aarhus
Giver vi vores børn og unge for lidt ansvar i forsøget på at passe på dem? Ifølge forfatter og professor Lene Tanggaard er ansvar en vigtig nøgle til både læring, udvikling og trivsel.
Oplev Lene Tanggaard denne aften i Jyllands-Postens Hus, når hun udfordrer vores traditionelle forestillinger om forældreskab og viser, hvorfor vi trygt kan give vores børn og unge mere ansvar.
Er du klar til at udfordre den traditionelle opfattelse af forældreskab og opdage, hvor meget dine børn virkelig kan? Vi forældre kan trygt give vores børn og unge langt mere ansvar. Forskning viser, at det at give og tage ansvar er en af de vigtigste læremekanismer. Når børn får ansvar i trygge rammer, vokser de med den tillid, vi viser dem. Men vi er ved at glemme vigtigheden af ansvar i en tid, hvor nødvendigheden er forsvundet fra vores dagligdag. Vi kan så meget selv, at vi sjældent beder børnene om hjælp. Men børn og unge elsker at bidrage og blive set som værdifulde medlemmer af fællesskabet.
Her får du ingen løftede pegefingre, men ærlig, humoristisk og brugbar hjælp til at gøre hverdagen lettere.
Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, forfatter og en anerkendt stemme i debatten om kreativitet, læring og opdragelse. Hun forsker i, hvordan mennesker lærer, udvikler sig og udfolder deres kreativitet – og hvordan vi skaber de bedste betingelser for børn og unges trivsel og udvikling.
Foredraget er arrangeret af FOF Aarhus i samarbejde med Jyllands-Posten.
Se vejviserkort til Jyllands-Postens Hus.
Foto: Lisbeth Holten
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere