
FOF Herning
Oplev fermenteringens magi med smag, sundhed og tradition i ét
Fermentering er en gammel konserveringsmetode, som i dag har fået nyt liv i køkkener verden over.
På dette kursus i Herning lærer du, hvordan fermentering ikke bare forlænger holdbarheden på dine råvarer, men også giver dem en helt ny dybde af smag og en række sundhedsmæssige fordele.
Vi starter med en introduktion til fermenteringens grundprincipper, så du får den nødvendige viden til at komme godt i gang. Herefter arbejder vi praktisk med friske, økologiske råvarer, hvor vi sammen fremstiller blandt andet kraut, kimchi og andre sprøde, fermenterede grøntsager.
Få indsigt i, hvordan fermentering virker, og hvorfor det er sundt
Lære at arbejde med forskellige teknikker og smage
Få dine egne fermenter med hjem, klar til at udvikle sig videre i dit køkken
Medbring 3 fermenteringsglas med låg på ca. 850 ml (fx Weck glas). Efter aftale kan glas købes på kurset for 125 kr. Husk også en god snittekniv.
Materialeudgifter: 150–180 kr. inkl. økologiske råvarer. Afregnes direkte med underviseren ved kursusstart.
Vi gør venligst opmærksom på, at afbud skal meldes senest et døgn før kursusstart.
Tag med på kurset og oplev, hvordan du med få teknikker kan trylle friske grøntsager om til velsmagende fermenterede delikatesser, der både glæder ganen og gavner kroppen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere