
FOF Herning
Slip kreativiteten løs med ler mellem hænderne på et hyggeligt keramik kursus i Ikast. Her lærer du grundlæggende teknikker i keramik og skaber dine egne unikke værker i stentøjsler – i et roligt tempo med god vejledning.
Dette keramik kursus i Ikast er for dig, der har lyst til at arbejde kreativt med ler, uanset om du er nybegynder eller har prøvet keramik før.
Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes niveau, så alle kan være med. Du får god tid til at lære teknikkerne, stille spørgsmål og arbejde med dine egne idéer i et trygt og uformelt værksted.
På kurset arbejder vi med klassiske keramiske teknikker som:
pølseteknik
pladeteknik
pinching
kurinuki
glasering og dekoration
Du lærer at forme dine egne keramiske værker i stentøjsler – fx skåle, kopper, små figurer eller personlige kunstobjekter.
Keramik er både kreativ fordybelse og håndværk. På kurset får du mulighed for at følge bundne opgaver, men også arbejde med dine egne idéer.
Der er fokus på processen fra idé og formgivning til tørring, brænding og glasering, så du kommer hele vejen rundt om arbejdet med ler.
Hos FOF Herning får du keramikundervisning i hyggelige og kreative omgivelser. Undervisningen foregår i Keramik værksted Rune og Sofie i Ikast med en afslappet stemning, kaffe og te på kanden og plads til både ro, fordybelse og samtaler.
Medbring: Tøj der må blive beskidt, samt idéer til hvad du kunne tænke dig at lave
Materialeudgift: 110 kr. pr. kg ler (inkl. glasur og forbrug)
Kaffe og te er inkluderet under kurset
Vi glæder os til at byde dig velkommen til keramik hygge i Ikast – et kursus, hvor du kan slippe kreativiteten løs, finde ro i arbejdet med hænderne og tage hjem med dine helt personlige keramiske værker.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere