
FOF Herning
Syng med på Kim Larsens største hits i Herning. En hyggelig aften med fællessang, musikglæde og masser af kendte klassikere fra Gasolin', Kjukken og solokarrieren. Oplev fællesskabet, nostalgi og de sange, som har samlet danskerne gennem generationer.
Vi skal synge alle de store, fællessangbare hits, give den gas og åbne munden på ægte Kim Larsen-manér – du kan godt begynde at øve dig allerede nu.
Kim Larsen står bag nogle af Danmarks mest elskede sange og er kendt for sin folkelige charme, skæve humor og evne til at samle mennesker på tværs af generationer. Kom med, når vi synger os gennem en perlerække af hans største klassikere – fra Susan Himmelblå, Joanna og Ud i det blå til Moder Jord, Kom igen og mange flere.
Vi synger højt, flot og med den stemme, vi hver især har. Her handler det ikke om at synge perfekt, men om glæden ved musikken og fællesskabet.
Kim Larsen (1945-2018) er kendt og elsket som Danmarks nationalskjald og folkekære gavflab. Med sin ligefremme facon, lune humor og en imponerende sangskat satte han sit præg på dansk musik gennem mere end fire årtier. Fra gennembruddet med Gasolin' i 1970'erne til solokarrieren og tiden med Kjukken har han efterladt et musikalsk aftryk, der stadig samler danskerne.
I pausen er baren åben, og du er også velkommen til at medbringe din egen termokaffe. Vi byder på kaffe og kage.
Sang: Ole Jørgensen
Klaver: Jesper Bauder
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere