
FOF Herning
Oplev Poul Krebs i Herning Kirkes smukke og imponerende rum. Det bliver helt sikkert en stemningsfyldt og rørende aften.
Poul Krebs forstår at levere historier fra lokale perler, hverdagens trummerum, sporadiske observationer, sindets afkroge og fra livets vedvarende og forbigående relationer. Poul Krebs har sat sig i hjertekulen på både musikelskeren og anmelderstaben og musikken lever i det ubetingede nærvær, den østjyske facon og den ukuelige spillemandsglæde.
Om sine forventninger til koncerten i Herning Kirke siger sangeren selv: Det er noget helt særligt for mig, at ta mine sange ind i det danske folks kirker, hvor der er højt til loftet og tid til nærvær og eftertanke!
Poul Krebs har i løbet af sin efterhånden lange karriere optrådt i stort set alle tænkelige typer rum, også i kirker. Det skaber muligheder for både storytelling og et særligt valg af repertoire.
Publikum kan således se frem til både de store hits, de fortællende sange og de mere hemmelige sange, fra den side af repertoiret, hvor Poul Krebs også tager livtag med de store spørgsmål. En klog kvinde sagde engang til ham: Ligegyldigt hvor lidt eller meget man tror, er det sundt at komme ind i et rum, hvor der er lidt højt til loftet!
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere