
FOF Herning
Find glæden i musikken. Fællessang for mennesker med demens og deres pårørende
Musik og sang kan skabe glæde, ro og tryghed især når vi synger kendte sange, som vækker minder og følelser.
På Demenskoret i Herning mødes vi i et varmt og inkluderende fællesskab, hvor mennesker med demens sammen med en ægtefælle, ven eller nabo kan synge og dele musikalske oplevelser.
Hver gang starter vi med lette stemmeøvelser, så kroppen og stemmen er klar. Derefter synger vi sange fra et udleveret sanghæfte og nogle kan vi også udenad. Repertoiret spænder bredt fra danske årstidssange og viser til popsange og andre melodier, der kan vække genkendelse og skabe glæde.
Undervejs er der tid til små pauser og til de gode fortællinger, som sangene ofte bringer frem. Stemningen er afslappet, og det vigtigste er ikke, hvordan det lyder men at vi deler oplevelsen sammen.
Demenskoret bygger på fællesskab, og derfor er ledsager altid velkommen uden beregning.
Opleve sangens positive virkning på krop og sind
Synge kendte og elskede sange i fællesskab
Være en del af et trygt og inkluderende rum
Skabe gode minder sammen med din pårørende eller ven
Gratis for ledsager
Gode adgangsforhold, også for kørestolsbrugere
Er du glad for at synge, så kom og bliv en del af Demenskoret i Herning.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere