
NYHED
FOF Herning
Lær at bage saftigt og sundt surdejsbrød
På dette hyggelige surdejskursus i Herning lærer du, hvordan du kan bage sprøde og smagfulde surdejsbrød – helt fra bunden.
Selvom surdejsbagning kan virke kompliceret, viser vi dig, hvor enkel og naturlig processen faktisk er. Kurset er til dig, der gerne vil forstå surdejens magi og samtidig få opskrifter og teknikker, der passer perfekt ind i en travl hverdag.
Vi gennemgår alle trin i processen – fra autolyse, hydrering og æltning til foldning, hævning og bagning – så du får en solid forståelse af, hvordan et perfekt surdejsbrød bliver til. Du lærer også at bage med forskellige økologiske meltyper, hvordan du holder din surdej sund og aktiv, og hvorfor surdej er et sundere alternativ til almindeligt gærbrød.
Som deltager på kurset vil du:
• Lave din egen dej og bage dine egne surdejsboller
• Få opskriften på et lækkert, saftigt surdejsbrød
• Få din egen surdej med hjem i et Weck-glas
• Få indsigt i surdejens mange sundhedsmæssige fordele
Praktisk information:
Medbring en stor skål til din dej.
Materialeudgifter: 225 kr. (alle råvarer er økologiske).
Du får dine egne friskbagte boller og en færdig dej med hjem, så du kan bage videre dagen efter.
Kom og oplev glæden ved at bage med surdej – det er enkelt, sjovt og utroligt tilfredsstillende!
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere