
NYHED
På dette kursus i tegneleg for børn og voksne handler det ikke om at præstere, men om at være kreative, nysgerrige og have det sjovt sammen. Her får I et frirum uden skærme og forventninger, hvor I kan lege jer ind i tegningens univers.
I lærer at bruge tegningen som et redskab til både samarbejde, fantasi og humor. Med sjove tegnelege, små konkurrencer og kreative øvelser opdager I, hvordan en blyant kan forvandle en simpel streg til et fælles grin, en oplevelse eller en ny idé.
Som deltager på kurset vil du:
Opleve kreative tegnelege og små dueller, hvor både børn og voksne deltager aktivt
Træne fantasien ved at tegne det, I forestiller jer – og ikke kun det, I ser foran jer
Styrke samarbejdet og kreativiteten i en hyggelig ramme
Få inspiration til, hvordan tegning kan bruges som en sjov fælles aktivitet derhjemme
Dette kursus er perfekt for familier, der ønsker at lave noget kreativt sammen og samtidig styrke relationen mellem børn og voksne.
Kurset er for børn sammen med en voksen – begge deltager aktivt
Medbring: skitsebog eller tegneblok (A4), blyanter, farveblyanter, viskelæder, blyantspidser samt evt. kuglepenne eller tuscher
Det vigtigste er ikke materialerne – men lysten til at lege og være kreative sammen
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.