
FOF Københavns Omegn
Oplev Søndermarkens romantiske have og besøg Cisternerne, Københavns gamle vandreservoir, hvor historie, arkitektur og en spændende underjordisk kunstudstilling mødes.
Tag med på en spændende tur til Søndermarken og Cisternerne på Frederiksberg, hvor historie, arkitektur og moderne kunst mødes.
Vi begynder med en fælles spadseretur i Søndermarken, hvor du hører om den romantiske have og dens historie som kongens private have. Her får du indblik i parkens fortid og den særlige stemning, der stadig præger området.
Derefter besøger vi Cisternerne, Københavns gamle vandreservoir, der blev opført i 1850'erne for at sikre københavnerne rent drikkevand. I dag er de underjordiske rum ramme om skiftende installationsudstillinger med danske og internationale kunstnere.
Vi hører om Cisternernes spændende historie og får en introduktion til forårets udstilling.
Kunstnerduoen Astrup og Bordorff har ladet sig inspirere af Cisternernes særlige arkitektur og forvandlet det tidligere vandreservoir til et underjordisk bade- og forlystelsessted. Her mødes vand, wellness og naturens ressourcer i en kunstnerisk installation, der giver nye perspektiver på de historiske rum.
Entré til Cisternerne er inkluderet i prisen.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere