
FOF Københavns Omegn
Foredrag i Taastrup: Bliver du nogle gange overvældet af dine følelser? Få større forståelse for dine reaktioner, og bliv inspireret til at møde dig selv og andre med mere empati, ro og bevidsthed.
Hvad sker der, når følelserne tager over, og det bliver svært at bevare roen? Måske bliver du vred, ked af det eller frustreret, eller måske trækker du dig fra situationen. Med emotionel intelligens kan du blive bedre til at forstå dine følelsesmæssige reaktioner og få større frihed til at vælge, hvordan du vil handle.
I dette foredrag sætter vi fokus på, hvordan du kan lære at rumme dine følelser uden at blive revet med af dem. Du får en større forståelse af, hvad der sker i dig, når du bliver følelsesmæssigt påvirket, og hvordan du kan møde dig selv med mere empati og omsorg.
Emotionel intelligens handler blandt andet om at kunne registrere, forstå og rumme sine følelser og samtidig blive bevidst om, hvordan man reagerer på dem. Vi undersøger, hvordan du kan blive bedre til at opdage dine egne følelser og behov, frem for at skubbe dem væk eller handle automatisk på dem.
Du får inspiration til at møde dine reaktioner med nysgerrighed og forståelse. Målet er ikke at undgå vrede, frustration eller sorg, men at blive bedre til at finde ro i dig selv, når følelserne opstår.
Når du bliver bedre til at forstå dine egne følelser, bliver det også lettere at kommunikere med andre. Vi ser på, hvordan du kan sætte ord på det, der foregår i dig, så du både tager ansvar for din egen oplevelse og gør det lettere for andre at forstå dig.
Samtidig undersøger vi, hvordan du kan møde andre med nysgerrighed og empati, også når I oplever en situation forskelligt. Det kan skabe større tryghed i dine relationer og gøre det lettere at håndtere uenigheder og svære situationer med ro og bevidsthed.
Foredraget giver dig en større forståelse af dine følelsesmæssige reaktioner og inspiration til, hvordan du kan bruge emotionel intelligens i hverdagen, både på arbejdet, derhjemme og i dine øvrige relationer.
Du får nye perspektiver på, hvordan du kan skelne mellem det, du føler, og det, du vælger at gøre. På den måde kan du blive mindre styret af automatiske reaktioner og få bedre mulighed for at handle med omtanke, selv når noget er svært.
Målet er, at du bliver bedre til at være med dine følelser og møde både dig selv og andre med større empati, forståelse og ro.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere