
FOF Sydøst
Workshop med en af Danmarks mest efterspurgte yogalærere - Simon Krohn - i Nykøbing F.
Når uroen tager over, kan kroppen vise vejen tilbage.
Lær at berolige din reptilhjerne og sænke alarmberedskabet med konkrete teknikker, effektiv yoga og ny indsigt. En workshop skabt til dig, der vil finde ro, når presset tager over, og indre uro får frit spil.
Heling opstår ikke blot ved at træffe en beslutning – den sker, når du giver dig selv ro, tryghed og plads til at mærke det, der er indeni.
I denne workshop guider Simon Krohn dig i, hvordan yoga kan bruges som en form for kropsterapi, og hvordan du kan arbejde med din reptilhjerne og dit nervesystem for at skabe rum til de følelser og oplevelser, vi ofte forsøger at undertrykke.
Workshoppen forener inspirerende viden med rolige, men virkningsfulde yogaøvelser, så du både får indsigt og konkrete redskaber til at skabe mere balance, nærvær og indre ro.
At arbejde med kropssprog, afgrænsning og ressourcer
Eksternalisering af følelser og oplevelser
At inkorporere trygheds- og helingsteknikker i din almindelige yogapraksis
Kom til et inspirerende yogakursus fyldt med både spændende teoretiske pointer og effektfuld yoga.
Du behøver hverken være smidig, stærk eller have særlig meget yogaerfaring for at deltage.
Du får et handout med QR-koder med hjem, som giver adgang til korte videoer med de vigtigste teknikker fra workshoppen.

Om Simon Krohn
Simon er en af landets mest efterspurgte yogalærere. Han har undervist yoga, meditation og åndedræt i over 25 år, og han er cand.mag. i filosofi med speciale i indisk filosofi.
Simon er efteruddannet i kropsterapi og har deltaget som ekspert i en række sundhedsfaglige projekter. Han arbejder primært med at gøre yogaens teknikker tilgængelige til mennesker, der er under pres på den ene eller anden måde. Det vil sige alt fra topatleter og erhvervsfolk til soldater og patienter i psykiatrien. Simon har blandt andet været med til at udvikle den gratis app ”RO”, som handler om unges mentale trivsel og er blevet downloadet over 70.000 gange. Han har netop udgivet sin tredje bog: ”Stå stærkt i stormen”.
Simon Krohn er aktuel med bogen Stå stærkt i stormen (Politikens Forlag 2026).
Læs mere om Simon: www.mindyourself.dk
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere