Skip to content

Bliv underviser

FOF Aalborg søger passionerede undervisere til en lang række kursusforløb. Disse forløb er beskrevet nedenfor. Har du derudover andre gode idéer til kurser, og er du interesseret i at undervise andre i din passion? Så tøv ikke med at henvende dig til os. Som underviser hos FOF er din fornemmeste opgave at sikre, at vore kursister har en god kursusgang her hos os. Dette gør du ved at være passioneret om dit håndværk, og god til at lære fra dig.  Ønsker du at høre mere, eller ønsker du at søge job som underviser, så kontakt os venligst på telefon 98138233 eller på mail info@fof-aalborg.dk.  Vi ser frem til at høre fra dig.

FRANSK

Hos FOF Aalborg søger vi nye franskundervisere, der kan undervisere vores begynderhold og højniveauhold. Franskkurserne på højt niveau skal lære kursisterne at tale sproget mere flydende, udvide ordforrådet, så det bliver både større og mere varieret samt give større grammatisk korrekthed. Ovenstående kræver en erfaren og dygtig underviser, hvor passionen skinner igennem – og, er det dig, så hører vi meget gerne fra dig. Du vil selv have medbestemmelse over det endelige indhold af dine kurser, men vi byder naturligvis gerne ind med erfaringer fra tidligere afviklede kurser, således vi sammen kan strukturere de bedst mulige kursusforløb for vores kursister.

VIOLIN

Vi søger violinundervisere med passion og entusiasme, der kan undervise vores kursister i det smukke violinspil. Musikkurserne hos FOF Aalborg afvikles med hold af få kursister således, at der er god tid til at tilpasse undervisningen til den enkeltes behov og niveau. Du får selv lov at tilrettelægge indholdet af dine kursusforløb, men vores erfaring fra andre musikhold fortæller os, at det er essentielt at udbyde hold for både begyndere og øvede.

MACRAMÉ

Vi oplever stor efterspørgsel efter kurser i macramé, og vi søger derfor en dygtig og engageret underviser der kan undervise vores kursister i den populære knytteteknik. Vi forestiller os, at kurserne bliver opbygget af en teoretisk- og knytteteknisk del og praktisk del hvor kursisterne får lov at lave lige det de drømmer om. Måske har du endda en idébank som kursisterne kan tage udgangspunkt i. Du får selv medbestemmelse over den præcise udformning af dine kursusforløb, men vi forestiller os kurser med temaer som:
- Introduktion til Macramé
- Knyt dit eget vægtæppe
- Knyt dine egne armbånd
- Knyt dine helt egne ting til hjemmet

GRÆSK

Hos FOF Aalborg søger vi også en ny underviser til Græsk på lavniveauhold. Kurserne på lavt niveau skal lære kursisterne at præsenterer sig på græsk, hilse på folk, bestille mad på en restaurant, give og bede om enkle informationer i Grækenland og meget mere. Ovenstående kræver en erfaren og dygtig underviser, hvor passionen skinner igennem – og, er det dig, så hører vi meget gerne fra dig. Du vil selv have medbestemmelse over det endelige indhold af dine kurser, men vi byder naturligvis gerne ind med erfaringer fra tidligere afviklede kurser, således vi sammen kan strukturere de bedst mulige kursusforløb for vores kursister.

SMYKKEFREMSTILLING

Kan du designe og udvikle smykker, og kan du samtidig lære fra dig – så er det dig vi søger som underviser hos FOF Aalborg. Vi søger en underviser, der kan lære vore kursister håndværket fra bunden, og undervise i teknikker til forarbejdning af materialer til smykker. Kursisterne ønsker at lære hele processen fra materiale til udvikling af design, savning, bukning og lodning – kort sagt, alt hvad de behøver for at kunne lave deres egne personlige smykker. Den ideelle underviser har et højt fagligt niveau og er udannet smykkedesigner eller guldsmed. Du får selv medbestemmelse over den præcise udformning af dine kursusforløb, men vi forestiller os kurser med temaer som:
- Fra ide til færdigt smykke
- Smykker af genbrugsmaterialer
- Et kursus med fokus på guldsmykker
- Et kursus med fokus på sølvsmykker

PLANTEFARVNING

Vi drømmer om at kunne tilbyde vores kreative kursister et kursus i plantefarvning af uld, men mangler den rette underviser. Vi søger derfor en underviser, der kan undervise vores kursister i, hvordan de kan udnytte naturens fantastiske farver til at farve uldgarn med – herunder også de teoretiske grundprincipper og læren om hvilke planter, der kan bruges til at farve med.  Du vil selv få friheden til at planlægge og strukturere indholdet af dine kurser så temaet matcher dine kompetencer bedst muligt, men vi oplever efterspørgsel efter kurser som:
- Plantefarvning af garn for begyndere
- Plantefarvning med årstidens planter
- Plantefarvning med eksotiske planter

FERMENTERING AF MAD

Har du erfaringen med disciplinen ”fermentering” og har du de såvel teoretiske som praktiske færdigheder til at undervise andre i det, så er det dig vi søger. FOF Aalborg ønsker at udbyde kurser omhandlende den ældgamle, men meget moderne, metode til at forlænge holdbarheden, opgradere på sundhedsbarometeret og forvandle smagen af først og fremmest grøntsager. Vores håb er, at du selv kan tilrettelægge kursusgangene og indholdet heraf, hvor du fokuserer på både den teoretiske og praktiske del af fermenteringens mange facetter. Eksempler på kurser kunne være:
- Fermentering, krauter og kimchier
- Lav din egen kombuchaer
- Gourmet og fermentering – tilføj nye smagsnuancer til din mad

RØGEKURSUS

Hos FOF Aalborg har vi oplevet en stigende efterspørgsel efter røgekurser samt kurser, hvor vore kursister kan lære at lave deres egen røgeovn. Derfor søger vi nu kompetente undervisere, der kan sammensætte et kursusforløb hvorigennem deltagerne kan tilegne sig den nødvendige viden omkring både varm- og koldrøgning, samt forskellige optændingsmetoder. Derudover undervisning i grundprincipperne indenfor røgning både i forhold til råvare, hygiejne, saltning mm. Som tillæg til kurset vil det være interessant, hvis også kursisterne kunne lære at lave deres egen røgeovn, og det vil således være et plus, hvis også du besidder viden heromkring. Du får selv lov at designe og strukturere kursusforløbet, men vi forestiller os kurser med følgende temaer:
- Røgekursus for begyndere (varm og kold)
- Byg din egen røgeovn
- Gourmet og røget mad

3D PRINT

3D print er en teknologi i rivende udvikling, og flere og flere efterspørger færdigheder heromkring. Derfor søger vi passionerede undervisere med erfaringen inden for 3D print, som kan undervise vores kursister i de grundlæggende principper inden for 3D print. Ambitionen er at tilrettelægge et kursusforløb, hvor kursisterne vil tilegne sig den såvel teoretiske som praktiske forståelse for 3D print og vil ved kursets afslutning være i stand til selv at designe og printe egne ideer. Du får selv muligheden for at tilrettelægge kursusforløbet, men vi oplever efterspørgsel efter temaer som:
- 3D design (CAD)
- Slicer software
- Praktiske print
- Kreative print
- Kalibrering af 3D printer
- Vedligehold af 3D printer