Et skridt foran

Mine korte ben har altid bragt mig frem i livet og som sosu-assistent på Roskilde fødegang gik jeg ofte over 13000 skridt på en vagt. Men fra den ene dag til den anden ændrede en højresvingsulykke mit liv.

I januar 2018 blev jeg kørt ned på min cykel af en højresvingende lastbil, hvor jeg mistede mit venstre ben, al hud og fedt væv på det højre ben og brækkede mit bækken. Jeg kæmpede derefter i 8 måneder på Rigshospitalet for at komme tilbage til et liv, der var værd at leve.

For hvordan er man en hel kvinde i en halv krop?

Skal man løbe et maraton for at være succesfuld?

Hvordan opfatter samfundet mig?

Og hvordan kommer man et skridt foran i et liv, hvor alt er vendt op og ned?