Skip to content

Babytummel - ca. 2-5 mdr.

Babytummel - ca. 2-5 mdr.

Til babytummel leger vi med motorikken, sanserne og får sus i maven. Vi samler på store smil og stjerner i øjnene.

Krydsbevægelser, kolbøtter, svingture, snurreture og andre øvelser og bevægelseslege, som stimulerer din babys tre primære sanser og motorik, er på programmet hver gang. Du får altså masser af øvelser og lege, som er med til at stimulere din babys sanser, motorik og deres indbyrdes tilknytning. Det er en fantastisk måde at være sammen med sin baby på! 

Samtidig får du viden om din babys sanser og motoriske udvikling. Niveauet på holdet er tilpasset babyer fra ca. 2-5 måneder. Der undervises differentieret, så alle får udfordringer og øvelser tilpasset netop deres niveau.

Den første halve time er fælles undervisning, mens der de sidste 15 minutter er tid til ”fri leg”, hvor baby kan få sig en svingtur eller trækketur i en faldskærm, en snurretur i en tumletop. Her er der også tid til individuel rådgivning og vejledning omkring justering af øvelser eller eventuelle udfordringer, motoriske som sansemæssige.

For at sikre, at der god tid til alle børn er prisen for en forældre og ét barn.
Medbringer du tvillinger, er der et tillæg på 200 kr. Ved tilmelding skal du skrive i kommentarfeltet, at du medbringer tvillinger, så sender vi dig en separat opkrævning.
Alternativt kan du kontakte os på mail eller telefon, så hjælper vi dig med tilmeldingen.