Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.
Finder du ikke det niveau eller hold, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os på info@fof-aalborg.dk.
OBS - Se info om 2for1 tilbud længere nede.
Trænger du til at koble fra, få jord under neglene og slippe kreativiteten løs? Så er Keramik for mænd noget for dig!
På dette 4-timers kursus får du mulighed for at arbejde med ler i frie hænder eller prøve kræfter med drejeskiven. Ingen erfaring er nødvendig – bare lysten til at skabe noget med dine hænder.
Det handler ikke om perfekte resultater, men om at nyde processen og hyggen undervejs.
Og selvfølgelig skal der være lidt til ganen: Vi har kolde øl klar til jer, som kan nydes, mens I former, drejer og griner. En rigtig mandeformiddag, hvor det sociale er i højsædet.
Du får selv lov til at vælge en glasur til dit krus, og Christine vil stå for glaseringen. Underviseren vil kontakte dig, når dine værker er glaseret og klar til afhentning.
Praktisk info:
Kurset varer 4 timer
Der vil være mulighed for at købe øl under kurset
Du kan bestille en (selvbetalt) sandwich ved ankomst kl. 10 – den bliver leveret kl. 12
Der er ingen specifik dresscode, men sørg for at have tøj på, som kan tåle at blive beskidt under arbejdet med ler og glasur
Du er velkommen til at medbringe dit eget forklæde til beskyttelse under arbejdet
Hver kursist betaler individuelt for de materialer, der anvendes under kurset
Uanset om du vil lave en skål, en kop eller bare roder med leret for sjov – så er du hjertelig velkommen.
Vi tilbyder et udvalg af stentøjsler, hvor den mest populære variant kun koster 50 kr. pr. kg. Brændinger og glasur er inkluderet i lerprisen.
Tag en kammerat under armen, og oplev hvordan keramik sagtens kan være mandesag!
_____________________________________________________________________________________________________________________________
I anledning af åbningen af vores nye keramikstudie på Boulevarden i Aalborg C tilbyder vi et eksklusivt2-for-1 tilbudpå udvalgte keramikhold.
Sådan fungerer det rent praktisk:
Når du tilmelder dig kurset via vores hjemmeside, vil du – som en del af tilmeldingsformularen – blive bedt om at udfylde dine egne oplysninger.
Her finder du også et felt kaldet“Evt. besked til FOF (valgfrit)”.
I dette felt skal du skrive oplysningerne på den person, du ønsker at tage gratis med på holdet.
Vi skal bruge følgende oplysninger:
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at byde jer begge velkommen i vores nye kreative værksted!