Skip to content

Yoga - hensyntagende/Søren Toft

Yoga - hensyntagende/Søren Toft

Yoga kan stilne sindet, give bedre kropsbevidsthed og roligere åndedræt samt større styrke, mere smidighed og bedre mobilitet og balance.  Yoga kan hjælpe med at tackle stress og indre uro, gøre det lettere at leve med skavanker og sygdomme og holde krop og sind sund, stærk og i balance.

Holdet er lille med ekstra plads til den enkelte, og der veksles mellem forskellige liggende, siddende og stående yogastillinger, åndedrætsøvelse, øvelser i at finde ro og meditation.  

Praktisk information
Mød gerne op omklædt (i tøj, som du kan bevæge dig i), da vi har begrænset plads til omklædning. Medbring desuden en vandflaske – der er mulighed for at tanke vand ved vores drikkevandskøler i fællesarealet, hvor der ligeledes er gratis kaffe og the.

Vi sørger for alt det udstyr, der skal bruges i undervisningen, men du er selvfølgelig velkommen til at medbringe din egen træningsmåtte m.m.