Skip to content

Lige nu arbejder vi på at oprette nye hold til sommer- og efterårssæsonen, så derfor er hjemmesiden under redigering. Hvis du har spørgsmål i mellemtiden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hatha yoga - hensyntagende

Hatha yoga - hensyntagende

Dette hensyntagende yogahold er for dig, der har brug for en blid og skånsom træningsform.

Vi arbejder med blide yogastillinger til hele kroppen, der smidiggør og styrker musklerne og træner din balance. Med stående, siddende og liggende stillinger samt åndedrætsøvelser har vi fokus på at løsne op for spændinger i kroppen og skabe indre ro og øget velvære.

Timen rundes af med en god afspænding.

Praktisk information
Mød gerne op omklædt (i tøj, som du kan bevæge dig i), da vi har begrænset plads til omklædning. Medbring desuden en vandflaske – der er mulighed for at tanke vand ved vores drikkevandskøler i fællesarealet, hvor der ligeledes er gratis kaffe og the.

Vi sørger for alt det udstyr, der skal bruges i undervisningen, men du er selvfølgelig velkommen til at medbringe din egen træningsmåtte m.m.