Skip to content

Portugisisk Begynder

Portugisisk Begynder

Ethvert godt byggeri kræver et velbygget fundament. Netop dette sprogfundament hjælper vi dig med at bygge op her på begynderniveau, hvor du sagtens kan deltage, selvom dit portugisiske endnu kun rækker til en god portvin og et ”Bom dia!”

Ingen bekymring – vi skal nok sørge for at klæde dig godt på!

På dette niveau tager vi dig nemlig i hånden og starter med de mest elementære gloser, tal, klokken og små sætninger. Du lærer at bruge dagligdags udtryk og basale vendinger alt sammen med fokus på at kunne udveksle et par ord med de lokale, hvis du er turist, eller måske med dine kunder, hvis du skal bruge portugisisk i erhvervsøjemed.

Du får altså lagt de første vigtige byggesten, som på sigt vil gøre dig i stand til at begå dig på portugisisk, hvad enten du fortsætter på øvrige sprogkurser eller begiver dig ud på en videre sprogrejse på egen hånd. 

Begynderniveauet er med andre ord for dig, der har lyst til og motivation for at kaste dig ud på lidt dybt vand, og samtidig har forståelsen for, at man skal kravle før man kan gå. Derfor er du parat til at lægge tid og energi i at lære de helt grundlæggende portugisiske sprogfærdigheder fra bunden af, inden du arbejder dig dybere ind i det portugisiske sprog, herunder både den europæiske og den brasilianske variant. 

Bare rolig – det bliver både sjovt og lærerigt undervejs, og du vil fremadrettet med garanti opleve at få stor glæde af de sproglige byggesten, du støber her.

Bemærk, at der på alle sproghold må påregnes udgifter til materialer. Bøger og andet materiale aftales med underviseren 1. mødegang.