Skip to content

Tysk A1 - Basic

Tysk A1 - Basic

Dette niveau er for dig, der typisk har gået 1 sæson på begynderniveau, men endnu har brug for at få flere af de helt basale sprogfærdigheder med i rygsækken for at føle dig godt klædt på.

Det kunne fx være udfylde formularer på Meininger-hotellet på Alexander Platz i Berlin, skrive en kort hilsen til Rebekka, du mødte på efterårets rejse til Harzen, forstå turguidens informationer på det Gedenkstätte, du besøger i Neuengamme - selvom du måske nok beder hende om at tale langsomt og tydeligt. 

Vigtigst af alt får du redskaber med til at stille og forstå helt enkle spørgsmål og svar omkring, hvordan du fx finder vej – en kæmpe tryghed at have med i sin sprogværktøjskasse, når du er faret vild i Hamborgs St. Georg-kvarter.

At forstå og tale et fremmedsprog, selv på helt basalt niveau som her, er nemlig med til at åbne døre og kontakt mellem mennesker. Det mærker du måske pludselig den dag, du sidder i taxaen på vej ud af Frankfurt Flughafen og taxachaufføren vil smalltalke – en situation, som plejer at få dig til at vifte afværgende med hænderne. Men efter at have fulgt dette niveau, opdager du, at du faktisk er i stand til at svare og udtrykke enkle sætninger om dig selv, din familie og din bopæl. 

Du er godt på vej til at føre en lille, simpel samtale med en tysktalende og har taget hul på en verden af muligheder.

Bemærk, at der på alle sproghold må påregnes udgifter til materialer. Bøger og andet materiale aftales med underviseren 1. mødegang.