Skip to content
PlanBørneFonden foredrag hos FOF Djursland

FOF Kulturdage / Plan børnefonden

FOF Kulturdage / Plan børnefonden

Få et unikt indblik i PlanBørnefondens arbejde for børn og unges rettigheder i nogle af verdens mest udsatte lande. Gennem personlige fortællinger, video og fotos fra børn og unge i blandt andet Kenya, Uganda og Benin bliver du taget med til slumområder i Nairobi, på besøg hos klimaaktivister i Kampala og hos tidligere og nuværende sponsorbørn i Benin.

Alle børn og unge har ret til at vokse op under sunde og trygge forhold, men langt fra alle vokser op med lige muligheder. Derfor arbejder PlanBørnefonden i mere end 50 af verdens fattigste lande for at sikre børn og unges rettigheder.

Kirsten Brogaard der er Senior Engagement Manager i PlanBørnefonden, giver dig et indblik i organisationens arbejde med børn og unge for at indfri FN’s 17 Verdensmål og sikre børn og unges rettigheder. Du bliver klogere på, hvordan danske sponsorer gør en forskel, og hvordan støtten spreder sig som ringe i vandet fra sponsor­børnenes hjem hele vejen op til de øverste myndigheder på lokalt, nationalt og globalt plan.

Se flere foredrag HER