Skip to content
Prøv qi gong med FOF - skånsom og mild træning

Qigong

Qigong

Styrk dig selv på en mild og skånsom måde med qi gong hos FOF - alle kan være med

Qi gong stammer oprindeligt fra Kina og benyttes bl.a. stadig på kinesiske hospitaler, både som forebyggelse og som del af genoptræningen efter sygdom. Det er en rigtig fin bevægelsesform til at styrke stabilitet og balance, forbedre åndedrættet og kredsløbet, vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed samt opbygge nærvær og indre glæde.

Træningen består af langsomme bløde bevægelser, som efter nogen tid nærmest kan blive meditative i sig selv. Det kan derfor være et fint alternativ eller supplement til yoga eller meditation, hvis du har lyst til at prøve noget nyt. Vi træner med fokus på kropsbevidsthed og flow i kroppen, hvilket vil give dig en større opmærksomhed på din egen opspænding og afspænding i hverdagen. Øvelserne kan laves af alle, stående eller siddende, og niveauet kan tilpasses den enkelte udøver. Alt hvad du behøver, er lysten til at prøve den dejlige form for træning.