Skip to content

Få 50% af kursusgebyret dækket: Gælder kun for dig med Helbredstillæg eller Ældrecheck. Vi har modtaget midler fra Trygfonden: Det er til økonomisk trængende pensionister/førtidspensionister, der har et Helbredstillæg eller modtager Ældrecheck. I disse tilfælde kan vi give op til 50% af kursusgebyret i tilskud - så længe midler haves. Kontakt FOF på 86325588 for denne mulighed. Hvis du tilmelder dig via hjemmesiden og betaler fuld pris ved tilmelding, frafalder muligheden. Gælder KUN kurser.

Makeupkursus hos FOF Djursland

Makeupkursus - Grenaa

Makeupkursus - Grenaa

Lær at lægge den perfekte makeup

Drømmer du om at mestre din makeup? Mangler du inspiration til en smuk øjenmakeup, eller har du udfordringer med at få din makeup til at holde hele dagen? Så er dette kursus i Grenaa med FOF Djursland lige noget for dig.

På kurset gennemgår vi en komplet makeup-rutine fra start til slut. Du får personlig vejledning i, hvilke teknikker og produkter der passer bedst til dig – uanset om du er nybegynder eller øvet makeup-entusiast. Vi dykker ned i hudpleje, klassisk dagsmakeup, festmakeup og meget mere.

Makeup kræver øvelse, men det skal også være sjovt. Her er plads til at eksperimentere, og hvis noget ikke lykkes, kan det altid vaskes af igen. Glæd dig til nogle hyggelige aftener fyldt med kosmetik, hygge, selvforkælelse og lækkerier.

Praktisk info:
Underviser stiller en række produkter til rådighed, som du kan prøve, men du opnår mest udbytte ved også at medbringe din egen makeuptaske.

Gode ting at have med (ikke et krav):
✔ Spejl (gerne et der kan stå på bordet).
✔ Vatrondeller, vatpinde og vådservietter.
✔ Makeupfjerner.
✔ Pensler eller svampe til påføring af makeup.
✔ Dagcreme.
✔ Primer (valgfrit).
✔ Foundation.
✔ Concealer.
✔ Pudder.
✔ Solskindspudder/Bronzer, kindrød/blush, og Highlighter (valgfrit).
✔ Produkter til at tegne bryn op og sætte dem med.
✔ Mascara.
✔ Vipper og vippelim (valgfrit)
✔ Øjenskygger i de farver, du bedst kan lide eller farver du vil lære at bruge
✔ Læbeblyant og læbestift (valgfrit)
✔ Eyeliner/øjenblyant (valgfrit)
✔ Et håndklæde tingene kan ligge på så du har et underlag.
✔ Pincet og lille saks til bryn (valgfrit)

Se flere hold for personlig udvikling HER