Skip to content

Få 50% af kursusgebyret dækket: Gælder kun for dig med Helbredstillæg eller Ældrecheck. Vi har modtaget midler fra Trygfonden: Det er til økonomisk trængende pensionister/førtidspensionister, der har et Helbredstillæg eller modtager Ældrecheck. I disse tilfælde kan vi give op til 50% af kursusgebyret i tilskud - så længe midler haves. Kontakt FOF på 86325588 for denne mulighed. Hvis du tilmelder dig via hjemmesiden og betaler fuld pris ved tilmelding, frafalder muligheden. Gælder KUN kurser.

Skriv dine erindringer - Rønde med FOF Djursland

Erindringer - Rønde

Erindringer - Rønde

Livshistorier – skriv dine erindringer

Har du længe haft lyst til at skrive dine livshistorier, men synes opgaven virker for stor og uoverskuelig? Måske du ikke ved, hvor du skal starte – eller hvordan?

På dette kursus i erindringsskrivning hjælper vi dig i gang, trin for trin. Vi deler processen op i overskuelige dele, så du allerede fra første gang oplever, at det kan lade sig gøre. Gennem en række inspirerende skriveøvelser og genreintroduktioner finder du frem til, hvad der virker for dig, og hvordan du bedst får dine historier ned på papir.

Kurset giver dig:

  • En konkret og realistisk måde at komme i gang på
  • Værktøjer og teknikker til at skrive levende og personligt
  • Feedback på dine tekster i en tryg og støttende atmosfære
  • Motivation og mod til at fortsætte på egen hånd

I løbet af kurset vil du allerede have skrevet flere små erindringer og fået erfaring med, hvordan du arbejder videre med dem. Du vil gå herfra med både færdige tekster og en klar plan for, hvordan du fortsætter med dine livshistorier hjemme.

Praktisk info:

Medbring gerne egen computer med tekstbehandlingsprogram (f.eks. Word). Hvis du foretrækker papir og blyant, er det naturligvis også helt i orden – det vigtigste er, at du kommer i gang.

Kurset er for alle, der vil bevare, dele og forstå deres historie gennem det skrevne ord.