Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Hold også øje med din postkasse i uge 32, hvor det trykte katalog ankommer.

Vietnam interessliste fof djursland

Vietnam - Natur, kultur og spændende smagsoplevelser

Rejseleder Torben Folkmann

Tag med på denne skræddersyede rejse som kun kan opleves med FOF-Djursland. En rejse der på fineste vis kombinerer natur, kultur og spændende smagsoplevelser, når rejseleder Torben Folkmann viser vejen gennem det fantastiske Vietnam!

På turen besøger vi både det kendte og det ukendte i tre af Vietnams områder: Det frodige Mekong-delta, Vietnams smukke og varierede kyststrækning og ikke mindst det bjergrige område med ris-terrasser.

Vi får et sjældent indblik i den vietnamesiske floddeltakultur, kystkultur og bjergkultur, hvor vi møder lokalbefolkning, ser håndværk, lokale produkter og små landsbyer. Alt sammen “pakket ind” i afvekslende vietnamesiske landskaber og natur.

Glæd dig blandt andet til at glide langs Mekongfloden på et scenisk krydstogt, hvor du får mulighed for at opleve livet langs flodbredden og opleve det flydende marked i Cai Rang. Du kan også glæde dig til at gå tilbage i tiden, når vi går i kolonitidens fodspor gennem charmerende byer og historiske steder. Oplev den smukke arkitektur og lær om landets komplekse historie, der stadig afspejles i nutidens Vietnam. Vi oplever også Vietnams maleriske kystlinje, hvor autentiske fiskerbåde vugger på det azurblå hav. Her fortryller de smukke landskaber og den rolige atmosfære, mens vi udforsker skjulte perler og møder lokalbefolkningen. Undervejs forkæles dine smagsløg med traditionelle vietnamesiske retter, som byder på alt fra sprøde forårsruller til dampende ”Pho”, der afspejler landets mangfoldige kultur og historie.

I Vietnam er hvert øjeblik en oplevelse værd at huske!

Detaljeret rejseprogram findes HER 

Yderligere information og endelig tilmelding foregår direkte til skoleleder Lene Fribo på 21 29 69 88 eller på lene@f-djursland.dk

Der er begrænsede pladser på denne rejse, hvorfor hurtig tilmelding tilrådes. Der er desuden meget få enkeltværelser og disse må være indstillet på at dele større kahyt den ene nat på Mekong-cruise.

Der afholdes informationsmøde mandag 21. oktober kl. 19. Her vil rejseleder Torben Folkmann præsentere rejsen samt vise billeder og give praktiske informationer. Tilmeldte til rejsen tilbydes automatisk plads her.

 XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Efter tilmelding modtager du en bekræftelsesmail med information om betaling i 2 rater – henholdsvis depositum kr. 7000 i løbet af en uge samt restbeløb inkl. evt. tillæg for enkeltværelse, dette betales ca. 60 dage før afrejsedato.

Tilmelding foretages enkeltvis og vi skal bruge:

  1. Fulde navn, som det står i pas
  2. Adresse, telefonnummer og mailadresse
  3. CPR
  4. Pasnummer, udstedelses- og udløbsdato

Tilmelding er bindende og betaling refunderes ikke.

Senest 14 dage inden afrejse fremsendes et afrejsebrev med praktiske oplysninger, deltagerliste og flybilletter.

Afbestillings- og rejseforsikring er deltagerens eget ansvar. Vi anbefaler, at man kontakter sit eget forsikringsselskab inden tilmelding og betaling af depositum. FOF Djursland er medlem af Rejsegarantifonden – reg.nr. 2260. 

Vær opmærksom på – for at få det bedste udnytte af FOFs rejse, er det deltagerens eget ansvar at være i så god fysisk form, at programmet kan gennemføres, som det står anført!

Information

  • Dato 27.03.2025-11.04.2025
  • Adresse
  • Bemærkninger Yderligere information og tilmelding direkte til skoleleder Lene Fribo på 21 29 69 88 eller lene@f-djursland.dk. Der er begrænsede pladser på denne rejse, hvorfor hurtig tilmelding tilrådes. Der er desuden meget få enkeltværelser og disse må være indstillet på at dele større kahyt den ene nat på Mekong-cruise. Efter tilmelding modtager du en bekræftelsesmail med information om betaling i 2 rater – henholdsvis depositum kr. 7000 i løbet af en uge samt restbeløb inkl. evt. tillæg for enkeltværelse, dette betales ca. 60 dage før afrejsedato. Tilmelding foretages enkeltvis og vi skal bruge: Fulde navn, som det står i pas Adresse, telefonnummer og mailadresse CPR Pasnummer, udstedelses- og udløbsdato Tilmelding er bindende og betaling refunderes ikke. Der afholdes et afrejsemøde mandag 21. oktober kl. 19. Her mødes rejsegæsterne og her vil rejseguide Torben Folkmann fortælle om rejsen og vise billeder fra de mange spændende steder og oplevelser, der venter. Senest 14 dage inden afrejse fremsendes et afrejsebrev med praktiske oplysninger, deltagerliste og flybilletter. Afbestillings- og rejseforsikring er deltagerens eget ansvar. Vi anbefaler, at man kontakter sit eget forsikringsselskab inden tilmelding og betaling af depositum. FOF Djursland er medlem af Rejsegarantifonden – reg.nr. 2260. Vær opmærksom på – for at få det bedste udnytte af FOFs rejse, er det deltagerens eget ansvar at være i så god fysisk form, at programmet kan gennemføres, som det står anført!

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 27.03.2025 16:10-00:00 Torben Folkmann
2 Fredag 28.03.2025 00:00-00:00 Torben Folkmann
3 Lørdag 29.03.2025 00:00-00:00 Torben Folkmann
Se alle Se færre
Turleder

Torben Folkmann

Torben Folkmann er passioneret Italien- og Vietnam-ekspert og en fantastisk engageret guide. Et kendetegn for Torben er, at han har opbygget et helt særligt lokalt netværk, og det kommer altid gæsterne til gode med helt unikke oplevelser og besøg hos lokale familier.

Torben har en bred viden om kulturliv, folkesjæl og identitet, historiske baggrunde og ikke mindst mad- og vinkultur i de lande, han rejser til – og det fornægter sig ikke, at Torben oprindelig er uddannet kok, hvorfor det gastronomiske aspekt også altid spiller en betydelig rolle, når han viser det bedste frem fra området, vi besøger.

FOF har 6 gange tidligere haft fornøjelsen af Torben som guide. Første gang i 2006 på vores første flyrejse til Toscana/Venedig, siden har vi besøgt Vietnam i 2015 og i 2019 besøgte vi Italiens hæl – Puglia. I Corona-tiden blev det til en Livsnyderrejse til Syd-Fyn, hvor vi spiste os igennem lokale specialiteter og i 2023 til Bologna, Italiens madby no 1, og naboregionen Marche. I 2024 gik rejsen til det Skotland og Nordirland.