Skip to content

Homecoming

Homecoming

Herning Opera Festival 2022 inviterer til et brag af en sangfest. Under ledelse af Charlotte Rowan tager de 100 sangere i MidtVest Pigekor og Herning Kirkes Drengekor imod fire tidligere medlemmer af korene. Denne aften vender fire solister hjem, for atter at stå på scenen med de kor hvor de startede deres musikalske rejse. Lars Mølsted, nu en af Danmarks mest anerkendte musicalsangere, vil vise at musical og opera godt kan være bedste venner. Jens Søndergaard, midt i en international karriere som dramatisk baryton, vil præsentere os for storslået opera fra hele verden og sopran Anne-Sofie Møller Olesen og mezzosopran Ellenmarie Rasmussen kommer på besøg fra Tyskland med tasken fyldt af smukke toner og gode fortællinger. Alle inspirerer alle. En livsbekræftende og festlig aften i selskab med unge mennesker, som hører sammen når de synger sammen.

Medvirkende:

Solister: Jens Søndergaard, Lars Mølsted, Anne-Sofie Møller Olesen og Ellenmarie Rasmussen
Kor: MidtVest Pigekor Herning Kirkes Drengekor
Dirigent: Charlotte Rowan
Musik: Kristian Marius Andersen og musikere fra Ensemble MidtVest

Koncerten finder sted d. 25. august kl. 19:30 i MCH Herning Kongrescenter