Skip to content

I perioden torsdag 21. sept. kl. 18:00 - fredag 22. sept. kl. 02:00, kan du desværre ikke tilmelde dig vores kurser, arrangementer m.m., da vi opdaterer alle aftenskolernes bagvedliggende systemer. Beklager din ulejlighed.

Fællessang og fællesspisning

Mandag 22. april

Mandag 22. april 2024

Fællessang og Fællesskab i Højhuset med Ole Jørgensen og en hemmelig gæst…

”Synger om hvad livet vil, hver dag vi er til stede…”, sådan skriver Jens Rosendal i en af sine mange smukke sange. Og det er netop, hvad vi skal denne aften i et godt fællesskab med fællessang og fællesspisning

 

Vi byder til fællessang – med smil, med alvor, til eftertænksomhed, til hygge, til velvære og alt det er er derimellem. Vi skal alle synge med den stemme, vi har fået og alle kan være med.

 

Vi vil i løbet af aftenen synge sange fra Højskolesangbogen – sange vi kender så godt, men også nogle af de nye sange, der har fundet vej til sangbogen. Arrangementet kan dog også byde på et par andre sange.

 

Til hvert arrangement vil der komme en hemmelig gæst, der vil præsentere nogle af de sange, som gæsten holder af.

 

Inden vi skal synge sammen, skal vi spise sammen. Højhusets (det gamle Herning Højskole) køkkenchef tilbereder til denne aften et måltid af friske grøntsager fra køkkenhaven og modnet kød fra husets lokale dyrehold – helt eksklusivt udvalgt fra gang til gang. Vi serverer isvand til måltidet; andre drikkevarer kan tilkøbes.

 

Aftenen ledes af Ole Jørgensen.