Skip to content

Mad med mening

Mad med mening

Hvordan gør vi samtalen vedkommende, nærværende og dyb, så alle går beriget og klogere ud i verden? Der er brug for en ny oplysningstid, hvor vi tager afstand fra hverdagens trivialitet, klagesang og skrækhistorier, og i stedet for lærer, hvordan man dyrker den dybe og meningsfulde samtale. Ved hjælp af nysgerrighed udvikler vi vores relationer ind i det ukendte.

Vi skal blive bedre til at stille smukke spørgsmål, der åbner rum og muligheder for, at mennesker igen får lyst til at udvikle de fællesskaber, som de indgår i. Det er når DU inviterer til sådanne samtaler, at håbet om og lysten til at deltage i sin samtid vender tilbage. Den meningsfulde samtale opstår og styres på baggrund af et oplæg fra Michael Nørager. Ud over at vi skal tale samme, skal vi spise og synge sammen.

Højhuset tilbereder til denne aften et måltid af friskegrøntsager fra køkkenhaven og modnet kød fra husets lokale dyrehold – helt eksklusivt udvalgt. Der serveres isvand til måltidet; andre drikkevarer kan tilkøbes. Aftenens facilitator er Michael Nørager som til daglig er ph.d. og lektor i innovation og forandringsledelse på Århus Universitet.