Skip to content

Vi er i fuld gang med at opdatere hjemmesiden med kommende aktiviteter. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og du får besked som en af de første om de nye hold og foredrag eller følg med på Facebook. Fra medio juni vil de nye hold for næste sæson ligge på hjemmesiden.

Engelskundervisning i FOF

Rejse til Sydengland

Rejse til Sydengland

Vi skal opleve Oxford – Cambridge - Downton Abbey – Lands End – Shakespeares hjemby og meget mere…

Tag med FOF til det sydlige og vestlige England med bus. Rejsen byder på et væld af slotte og smukke haver og gennemføres i den tidlige sommer, hvor landskabet forventes at tage sig allerbedst ud. Vi kører igennem Tyskland og til overnatning i Belgien, hvor vi også lige får snust til den smukke by Gent, inden vi på andendagen sejler med Calais-Dover. Rejsen er en rundrejse, hvor vi overnatter i Surrey (1 nat) Cornwall (2 nætter)  og Cotswolds (3 nætter). Hotellerne er typisk nogle der har spir, sten og charme. Den sidste nat overnatter vi ombord på færgen Harwich – Hoek van Holland. Vi har halvpension på turen. Det bliver til besøg i mange haver og ved slotte med haver som Sissinghurst, Highclere kendt fra TV-serien Downton Abbey – Churchills Blenheim samt Bletchley Park, hvor Enigma-koden blev brudt. Vi ser de helt specielle haveprojekter Lost Garden og kører til det barske og smukke Lands End. Derudover er der masser af kørsel på landeveje i smukt landskab som Cotswolds, Surrey og Cornwall. Endelig besøger vi Cambridge og har flere overraskelser gemt i ærmet. Vi holder Grundlovsdag på Downton Abbey og med udsigt over vandet i Cornwall på Falmouth Hotel.

Med på turen har vi Rejseleder Anders Bager Eriksen, der ejer Historiske Rejser og har mange års erfaring som rejseleder. Anders er cand.mag. i historie og vægter både en ambitiøs formidling, som gerne må foregå på en livlig facon i samspil med turens deltagere. Anders er teknisk arrangør af turen og dermed garant for kvalitet i turens planlægning, hvor han vægter både den kulturelle del, men også de steder, hvor vi bor, samt et højt serviceniveau før og under rejsen.

OBS! Rejsens fulde pris er 11.500,- kr. pr. person i dobbeltværelse. Ved enkeltværelse er prisen 14.775,- kr. Der betales et depositum på 2.000,- kr. pr. person ved rejsens bestilling.

Se hele programmet her

Information

  • Dato 03.06.2022-11.06.2022
  • Adresse
  • Bemærkninger Rejsens fuld pris er 11.500,- kr. pr. person i dobbeltværelse. Ved enkeltværelse er prisen 14.775,- kr.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 03.06.2022 06:00-11:20 Anders Bager Eriksen
2 Lørdag 11.06.2022 06:00-11:20 Anders Bager Eriksen

Anders Bager Eriksen