Skip to content
Malerkursus ved FOF Herning

Akrylmaleri - begyndere/letøvede

Akrylmaleri - begyndere/letøvede

Er du vild med at male?

Eller vil du gerne lære det? Dette er kurset for dig, som vil lære det mest grundlæggende og inspireres til at starte eller fortsætte med at male. Her får du introduktion til de helt grundlæggende teknikker inden for maleriet. Vi maler med akrylmaling – det kan være efter ting eller foto – og arbejder med udtrykket uanset om du er til abstrakt eller figurativt maleri. Du arbejder med maleriet efter eget ønske, og der vil være små oplæg med teknikker, alt efter hvad I ønsker som hold. Du lærer forskellige maleteknikker; at blande farver og begynde på et billede med eller uden motiv. Du lærer, hvordan du bruger forskellige pensler, spartel, klude osv. Der er individuel vejledning. 

Medbring: Lærred, forskellige pensler, malespartel og maling. Grundfarverne rød (magenta), blå (cyan) gul, samt sort og hvid (titan) og derudover farver efter eget ønske. Klude, svamp. Der er staffelier til rådighed. Der kan forekomme enkelte udgifter til materialer.
Filtrér