Blindtegning – Slip kontrollen
I dette kursus udforsker vi blindtegning som en kreativ metode, der både udfordrer og inspirerer. Vi leger med at tegne uden at kunne se, hvad vi skaber, hvilket åbner op for nye perspektiver og skaber en sjov, frigørende og indlevende proces. Blindtegning opfordrer dig til at slippe kontrollen og lade dig blive båret med af din egen intuition.
Undervejs i kurset vil dine blindtegninger fungere som inspiration og grundlag for det endelige værk, du skal skabe. Det bliver en rejse, hvor du får lov at udforske din kreativitet på en anderledes og befriende måde – og måske endda opdage nye sider af din egen kunstneriske proces.
Kom og vær med, og lad os sammen slippe kontrollen og lade kreativiteten flyde frit.
Materialer: Du skal selv medbringe tegnepapir A3 eller A4-format, 2-3 blyanter, et godt viskelæder, blyantspidser.