Et kursus for dig, der altid har haft lyst til at tegne – men ikke vidste, hvor du skulle begynde.
Her handler det ikke om at være "god" til at tegne. Det handler om at opdage, hvordan man ser, og hvordan man omsætter det til papir. Vi tager det helt fra bunden, i et tempo hvor alle kan være med, og hvor det vigtigste er, at du har lyst til at være nysgerrig og lege med stregen.
Vi mødes indendørs i et roligt lokale med god tid og varme rammer. Hver gang begynder vi med en lille introduktion til dagens tema, og derefter tegner vi sammen. Der vil være oplæg, øvelser, fri tegning og mulighed for spørgsmål og individuel vejledning. Du skal ikke præstere – du skal opleve.
Vi kommer til at arbejde med:
Dette kursus er for dig, der aldrig har tegnet før – eller for dig, der har været væk fra tegningen i mange år og gerne vil i gang igen. Vi arbejder i et trygt, ikke-dømmende rum, hvor fejl ikke findes, kun opdagelser.
Tegning er en måde at være til stede på.
En pause fra det, der haster – og en vej tilbage til det, der føles rigtigt.
Medbring gerne: – En skitsebog eller tegneblok (A4 er fint)
– Blyanter i blød hårdhed (2B–6B fx)
– Et viskelæder og en blyantspidser
– Et par kuglepenne
– En eller to ink pens (f.eks. 0.5 og 0.8)
– En rød/blå farveblyant
Det vigtigste er ikke, hvad du medbringer, men at du kommer.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 03.09.2025 | 18:30-21:05 | FOF Kursuscenter | Lars-Daniel Corneliussen |
2 | Onsdag 10.09.2025 | 18:30-21:05 | FOF Kursuscenter | Lars-Daniel Corneliussen |
3 | Onsdag 17.09.2025 | 18:30-21:05 | FOF Kursuscenter | Lars-Daniel Corneliussen |
4 | Onsdag 24.09.2025 | 18:30-21:05 | FOF Kursuscenter | Lars-Daniel Corneliussen |
5 | Onsdag 01.10.2025 | 18:30-21:05 | FOF Kursuscenter | Lars-Daniel Corneliussen |
Se alle Se færre |
Jeg gik på Animationsskolen i Viborg og har arbejdet som concept artist (visuel ide udvikler) i både film- og spilbranchen i over 10 år. Undervejs har jeg taget et hav af kurser i klassisk tegning, anatomi og maling – og lært fra nogle af de dygtigst i verden.
Sidste år flyttede jeg hjem til Danmark for at starte et nyt kapitel som billedkunstner. Væk fra skærme og deadlines – og hen mod noget mere menneskeligt og ærligt. Jeg vil skabe værker, der spænder ben for folk og får dem til at tænke. Noget der stikker ud fra det endeløse feed af content, vi fodres med hver dag.
Jeg elsker at male portrætter og tegne ude i det fri – for mig er det terapi og nærvær. Jeg har hjulpet alt fra nybegyndere til professionelle videre med deres tegnepraksis, og jeg glæder mig til at dele min erfaring med dig.
Jeg er fast overbevist om, at talent er en myte. Alt kan læres af alle – så længe du kan holde på en blyant, kan du lære at tegne. Det handler ikke om at være født med noget særligt, men om at være nysgerrig, modig og klar på at øve sig.
Tegning er for alle. Og det er aldrig for sent at begynde.