Skip to content
FOF Herning

NYHED - Nakke og skuldre hold (H)

Styrk din nakke og skuldre – Slip for spændinger og ubehag

Oplever du spændinger i nakke og skuldre? Lider du ofte af hovedpine, træthed eller smerter i overkroppen? Måske sidder du meget foran en skærm i din hverdag.

På dette kursus fokuserer vi på at styrke musklerne i nakke og skulderområdet, så du får bedre holdning og færre gener i hverdagen. Vi starter med en behagelig opvarmning af kroppens led og muskler, hvorefter vi arbejder med styrke og stabilitet gennem effektive og skånsomme øvelser. Vi afslutter hver gang med en beroligende afspænding, der giver ro i kroppen.

Kom og oplev, hvordan den rette træning kan give dig mere velvære og frihed i din bevægelse.

Medbring: Drikkedunk med vand, håndklæde, en lille pude og evt. et tæppe. 

Information

  • Dato 13.08.2025-03.12.2025
  • Adresse FOF Kursuscenter
    Torvet 12
    7400 Herning
  • Lokale Nordstjernen, 2. sal
  • Bemærkninger Ved tilmelding og betaling til hensyntagende hold bekræfter du, at du er berettiget til at modtage hensyntagende undervisning. Læs mere om hensyntagende undervisning under praktisk info.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 13.08.2025 16:00-17:00 FOF Kursuscenter Sussi Gantzhorn Meinvad
2 Onsdag 20.08.2025 16:00-17:00 FOF Kursuscenter Sussi Gantzhorn Meinvad
3 Onsdag 27.08.2025 16:00-17:00 FOF Kursuscenter Sussi Gantzhorn Meinvad
Se alle Se færre

Sussi Gantzhorn Meinvad

Jeg er uddannet fysioterapeut i 1999 og har siden uddannet mig til kostvejleder med speciale i vægttab. Derudover er jeg certificeret FysioPilates instruktør, instruktør i Før- og Efterfødselshold og har alle kurser i Medicinsk Trænings Terapi.

Jeg har drevet egen fysioterapeutklinik i 19 år.

Jeg elsker at undervise og har siden min ungdom undervist mange forskellige hold indenfor krop og bevægelse, og derfor har jeg en bred undervisningserfaring. 

Min undervisning er altid præget af bevægeglæde, dejlig passende musik, nærvær og med plads til individuelle hensyn. Jeg giver dig et sted, hvor du får muligheden for at lære mere om din krop og udvikle den fra hvor du er nu

Glæder mig til at se dig.

Jeg underviser i både almene, hensyntagende og kompenserende hold hos FOF Herning samt mad kurser.