Mette Dalsgaard
Jeg bestræber mig på at være orienteret i aktuelle franske forhold, så jeg kan bidrage med en bred vifte af materiale som udgangspunkt for kursisternes samtale på fransk. Desuden trækker jeg på min erfaring fra mange års undervisning i fransk på gymnasieniveau.I undervisningen lægger jeg vægt på, at kursisterne støttes i at formulere sig på fransk og udvikler strategier til at udtrykke sig så præcist som muligt i forskellige situationer. Samtidig får de indblik i fænomener fra den fransksprogede verden, der kan vække nysgerrighed og inspirere til videre læring.Og så får de naturligvis et muntert selskab at være en del af tirsdag formiddag – hvor vi sammen deler glæden ved sproget, kulturen og den gode samtale.