Dette er holdet for dig, der har gået en eller to sæsoner på aftenskole eller har anden erfaring med spansk.
Du har derved lidt kendskab til sproget, men du har behov for at få det opfrisket og arbejde videre med sproget. Du vil få udleveret en kursusplan med indholdet til hver undervisningsgang. Der vil være lidt hjemmearbejde fra gang til gang som for eks. en kort øvelse.
Hver undervisningsgang bliver delt i to dele: I første del arbejde vi med med bogen. I anden del arbejder vi med korte videoer på ca. 3 min som beskriver emner om dagligdags situationer og som vi bruger til samtale bagefter. Undervisningen er struktureret, sjov, varieret og i et stille og roligt tempo.
Du skal regne med ekstra udgifter til bogen. Du får besked ang., hvilke bøger vi skal bruge ved kursus start.