Skip to content
utroskab debat

Hvorfor utroskab? Debat om årsager, konsekvenser og arv

Hvorfor utroskab? Debat om årsager, konsekvenser og arv

Hvad handler utroskab egentlig om? Hvorfor sker det? Hvad er konsekvenserne for de involverede?

Radio- og podcastvært Sara Bovin, bl.a. kendt fra »Skyggekvinder«, er vært på denne aften i utroskabens tegn. I selskab med det øvrige panel – psykolog Malene Hollman og værtens egen mor Pia Bovin – tager Sara Bovin udgangspunkt i mekanismerne bag utroskab. 

I fællesskab analyserer panelet årsager og faktorer, der kan føre til utroskab i et forhold, og hun udforsker de følelsesmæssige og psykologiske konsekvenser af utroskab for den utro, den bedragede og elskeren. I løbet af aftenen debatterer panelet også om – og evt. hvordan – man kan hele efter livsoplevelser, hvor utroskab har trukket tråde helt tilbage til barndommen.

Sara Bovin er opvokset i en familie med utroskab. Det er en livshistorie publikum får udfoldet i samtalen mellem Sara Bovin og hendes mor. I sit voksenliv har Sara Bovin selv været utro, og hun er også blevet bedraget. Hun har derfor en stor personlig passion for at hjælpe andre med at forstå denne komplekse situation.

Du får som publikum en dybere forståelse af utroskab og en større indsigt i at navigere gennem de udfordringer, der følger med utroskab. Du får selvfølgelig rig lejlighed til at blande dig i debatten.

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag