Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Lars Findsen: (De virkelige) trusler mod Danmark

Få et enestående og sjældent indblik i de reelle trusler mod Danmarks sikkerhed, når tidligere chef for FE og PET, Lars Findsen, indtager scenen i hjertet af København. 

Informationskrigen lever i bedste velgående i disse år, og den påvirker os alle. Truslen fra cyberkriminelle og cyberspioner har aldrig været større, og den vokser kun. Vi oplever fake news og fordrejninger af virkeligheden nærmest dagligt, vi bliver snydt af kriminelle på internettet, og vores sikkerhed er truet – både online og i virkelighedens verden. Vores opfattelse af væsentlige spørgsmål påvirkes, og vores tillid til egne institutioner mindskes.

Cybercrime, hybridkrig, terror og informationskrig er nogle af de trusler, vi skal forholde os til i dagens Danmark. Men hvordan ser truslen ud helt konkret? Hvad sker der, hvis et angreb rammer os i stor stil? Og hvordan skal myndighederne sikre os, så vi kan passe på vores værdier og samfund? 

I sit nye og hyperaktuelle foredrag gør Lars Findsen dig klogere på, hvordan truslen ser ud, hvordan vi genkender den, når vi bliver udsat for den, og hvordan vi sikrer os bedre – som samfund såvel som enkeltindivider. 

Lars Findsen
Lars Findsen. Foto: True Crime Agency

Om Lars Findsen

Lars Findsen, cand.jur., tidligere bl.a. chef for PET og FE, ministersekretær og departementschef.

I 20 år har Lars Findsen været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark. Han har som den eneste været chef for både PET og FE. Han er dermed også en af de eneste vestlige efterretningschefer, der både har været chef for sin nations indenrigs- og udenrigsefterretningstjeneste.

Som departementschef i Forsvarsministeriet var han med til at samle Danmarks nationale indsats på cyberområdet, og som chef for FE var han tillige øverste chef for det nationale Center for Cybersikkerhed. Senest har han overtaget tidligere justitsminister Lars Barfoeds ansvar for at facilitere et større cybersikkerhedsnetværk af private virksomheder.

Lars Findsen har drevet organisationer igennem store omvæltninger i verden omkring os og har været med til at håndtere politiske skandaler. Men først og fremmest har han i to årtier været med til at forsvare demokratiet og passe på Danmark i en periode med Muhammedtegninger, høj terrortrussel og voldsomme udenrigs- og sikkerhedspolitiske begivenheder i en stadig mere kompleks verden. 

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 03.12.2025 18:00-20:00 Dagmar Teatret Lars Findsen
Foredragsholder

Lars Findsen