Foredrag, workshop og FrøPopUp med max. 10 deltagere.
Fra jord til bord. Der er en grundlæggende tilfredsstillelse ved selv at dyrke den mad, man skal spise. At dyrke spiselige planter i stedet for græsplæne. At spare penge på madbudgettet og at hente friske grøntsager få meter fra køkkenet – og gerne hele året igennem.
Dette foredrag og efterfølgende workshop er en rejse gennem den mangfoldighed af spiselige planter, vi kan dyrke i vores egne haver. Frugt, bær, nødder, rodfrugter, grøntsager, stauder, blomster og svampe kan også gro i den nemme have, den lille have eller blot til altanen.
Der vil være fokus på både flerårige og enårige planter og introduktion til skovhaver, permakultur og NoDig-dyrkning. Vi skal snakke om jeres egne haver samt FrøPopUp, hvor man kan få nogle frø med hjem. Underviser Annemarie Sørensen er, udover at være hortonom og havearkitekt, også aktivt medlem af Frøsamlerne, som netop gør et arbejde for at bevare gamle og mere specielle, spiselige planter.
Workshoppen henvender sig både til nybegyndere og mere erfarne haveejere. Der vil blive sendt infomateriale ud før workshoppen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 13.03.2025 | 18:00-21:00 | FOF Huset, Ordrup | Annemarie Sørensen |
Gartner-datter og uddannet hortonom fra den gamle Landbohøjskole samt med div. kurser inden for havearkitektur.
Annemarie har undervist hos FOF i ca. 20 år med alt fra foredrag om havekunstens historie til intensive kurser, hvor der undervises i at designe egen have.
Har siden 1996 været selvstændig med firmaet Hortea HaveDesign, som tilbyder havevandringer, konsulentbistand inden for f.eks. beskæring, have- og planteplaner samt kreativ vedligehold og anlæg af haver med fokus på beplantning.
Annemarie har et bredt erfaringsgrundlag for at give sine kursister det bedste udbytte mht. viden om haver og planter.