Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
I november 2025 bliver COP30 skudt i gang. Bag glasruderne i konferencerummene i Belém, Brasilien skal verdens ledere diskutere, hvordan vi kan bremse en klimakrise, der allerede har overskredet seks ud af ni af planetens vitale grænser, der tilsammen opretholder en stabil tilstand på Jorden. Det lyder voldsomt – og det er det også. Flere kæmper med klimaangst, klimaskyld og en følelse af afmægtighed overfor en krise, som virker uoverstigelig og kompleks. Spørgsmålet melder sig: Hvad kan vi selv gøre, og hvilke handlinger har størst effekt?
I dette aktuelle, tankevækkende og vedkommende foredrag tager professor Morten O. A. Sommer dig gennem den nyeste forskningsbaserede viden om vores individuelle klimaaftryk. Med udgangspunkt i sin anmelderroste bog »Er mit liv bæredygtigt?« (2024) gør han komplekse klimadata levende og nærværende – og bringer dem ned på det niveau, hvor de faktisk betyder noget: vores eget liv.
Morten O. A. Sommers bog »Er mit liv bæredygtigt?« (2024).
Kan det virkelig gøre en forskel at spise mindre kød? Hvad betyder det, hvis man dropper bilen eller skruer ned for varmen? Nytter det noget at bytte charterflyet ud med togferien til Hamborg? I en tid præget af modstridende råd og følelser tilbyder dette foredrag nøgtern viden og praktiske løsninger. Som Morten udtrykker det: "Den følelsesladede debat kan inspirere nogle, men fremmedgøre andre. Jeg giver værktøjerne, så du selv kan tage stilling."
Publikum får fakta om klimaaftryk fra dagligdagsvalg, konkrete råd til en mere bæredygtig livsstil og inspiration til at gøre en forskel uden skyldfølelse eller dommedagsstemning.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og dele bekymringer og/eller grønne initiativer i slutningen af foredraget.
Morten O. A. Sommer (f.1981) er en af Danmarks førende forskere inden for mikrobiologi og bæredygtighed. Han er professor i mikrobiologi ved DTU og kendt for sin forskning i bioteknologiske løsninger, der fremmer sundhed og bæredygtighed. Med en ph.D. fra Harvard og en enestående akademisk og erhvervsmæssig karriere kombinerer han sin dybe, faglige indsigt med et stærkt formidlingstalent, der gør komplekse emner letforståelige og relevante. Som foredragsholder gør Morten naturvidenskabelige indsigter relevante for vores hverdag. Han udforsker, hvordan mikrobiologi kan inspirere os til at leve sundere, og hvordan vores valg påvirker planeten. Han er medstifter af flere succesfulde bioteknologiske virksomheder, der udvikler løsninger inden for lægemidler og bæredygtig teknologi – en baggrund, der bringer hans perspektiver tættere på virkelighedens udfordringer.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 13.11.2025 | 19:00-21:00 | Virumhallen | Morten O. A. Sommer |