Pauillac er et af de navne, der klinger allerbedst blandt bordeaux-fanatikere. Det er her, mange mener, at cabernet sauvignon-druen når sine største højder. Det er da også svært at komme uden om, at kommunen huser tre af de fem 1. cru-slotte i den berømte 1855-klassifikation: Lafite-Rothschild, Latour og Mouton-Rothschild. Selv om de trods alt ikke skal smages denne aften (priserne starter ved 5.000 kr. pr. flaske!), er der også mange andre gode slotte i Pauillac, der – når de er bedst, og hvis man smager dem blindt mod hinanden – nærmest kan være lige så gode som de tre 1. cru'er, men heldigvis koster langt mindre.
Vi skal smage en række af kommunens bedste og mest spændende vine fra årgange, der spænder lige fra 2019 til 1985 – og flere af dem både i en yngre og ældre årgang.
En klassisk pauillac har noter af solbær, brombær og mint, når de er unge, og udvikler sig henimod kaffe, tobak, cedertræ, grafit, blyantspidser, savsmuld og læder, når de bliver ældre og modne. Smagen starter med en masse saft, kraft og tannin, der blødgøres med årene og lagringen. Men kan bordeaux-vine virkelig holde og blive bedre i 40 år?
Ja! I FOF København og Nordsjællands vinklub holder vi jævnligt vinsmagninger, hvor vi smager store bordeaux-vine tilbage til topårgangene i 1980'erne, og indimellem også længere tilbage. Bordeaux-vine kan opnå noget magisk efter 30-40 års lagring og udvikle nogle spændende nuancer og en særlig blødhed og rundhed. Dermed ikke sagt, at f.eks. en årgang 1985 ikke også smagte godt, da den var 10 år gammel, men er det en topvin, og har den været opbevaret korrekt, kan den holde sig længe og stadig udvikle nye, spændende nuancer.
Fotos af vinetiketter fra Château Batailley og Château Lynch-Bages.
Vi skal smage syv pauillac-vine:
- Ch. Haut-Bages Liberal 2019, 5. Cru Pauillac. Ejet af familien Villars/Lurton, der også ejer klassificerede slotte som Durfort-Vivens og Ferriere i Margaux. HBL, som slottet kaldes i daglig tale, blev et af de første biodynamisk klassificerede slotte efter Pontet-Canet, og i dag er seks ud af de 61 slotte i 1855-klassifikationen biodynamisk certificerede.
- Ch. Batailley 2009, 5. Cru Pauillac. I 1980’erne og 1990’erne var Ch. Batailley et af de bedst sælgende klassificerede bordeaux-slotte i Danmark. Vinen var ikke dårlig, og årgangene fra dengang holder godt. Men ligesom slottet i 00'erne tog et hop op i kvalitet, døde "den danske forbindelse" lidt ud, og i dag er der ikke nogen vinhandel, der har monopol på at sælge Batailley. Vinskribenterne har fået øjnene op for Batailley, der i topårgange ofte får 92-94+ p. og puster kommunens bedste slotte (udover 1. og 2. cru'er) Lynch-Bages og Grand-Puy-Lacoste i nakken.
- Ch. Pichon-Longueville Baron 2003, 2. Cru Pauillac. Nabo til Ch. Latour og Ch. Pichon-Longueville Comtesse. Dette slot har siden ejerskifte i 1987 årgang efter årgang kunnet lave vine, der kunne konkurrere seriøst med de to naboer. Det gælder også i den varme og undervurderede årgang 2003, hvor kvaliteten er i top. Fordelen er, at den modsat f.eks. 2000 og 2005 faktisk er blød og drikkemoden allerede nu efter 20 år.
- Ch. Batailley 1986, 5. Cru Pauillac. Vi snupper også lige en Batailley fra den klassiske årgang 1986. Fra den tid, hvor den legendariske Knud Jørgensen Vinhandel på Strandvejen i Hellerup solgte tusindvis af kasser om året. 1986 er en "klassisk" årgang, som betyder, at den fra sin fødsel havde meget tannin og gammeldags bordeaux-karakter. Den mangler måske charmen fra mere varme, solmodne årgange – men den holder godt.
- Ch. Haut-Bages Liberal 1985, 5. Cru Pauillac. Vi starter med 2019'eren af denne vin, men vi skal også smage 1985, som regnedes for en stor succes for slottet. Netop denne årgang var med til at give den tilnavnet "den fattiges Lynch-Bages". Kvaliteten var næsten ligeså høj som Lynch-Bages', som allerede var kendt og berømt for en kvalitet på 2. cru-niveau, selvom det kun var 5. cru, men til en meget mere rimelig pris.
- Ch. Mouton-Baronne-Philippe (fra 1989 Ch. D’Armailhac) 1985, 5. Cru Pauillac. Ejet af 1. cru-slottet Mouton-Rothschild (der dog kun var 2. cru frem til 1973) både i 1700-tallet og igen fra 1933. Kunne teoretisk blive indlemmet i Mouton-Rothschild, men laves separat, og der er også en pæn kvalitetsforskel. Dog som sin "storebror" rigtig flot og fuldmoden i 1985.
- Ch. Lynch-Bages 1985, 5. cru Pauillac. Vi slutter af med denne legendariske vin, som blev det amerikanske vinmagasin Wine Spectators "Wine of the Year" i 1988, og som er en af vores foredragsholder Jesper Hedegaards absolutte yndlingsvine. Han hævder at have smagt den mere end 50 gange, siden han smagte den som fadprøve på slottet i 1987, og mener, at den fortsat er helt perfekt, fuldmoden og lækker – og stadig med gemmepotentiale, hvis den har været opbevaret under gode forhold.
Kommunen og dens 18 klassificerede slotte får alle et ord med på vejen, ligesom vi kommer ind på de nyeste stil- og vinifikationsmæssige trends i Bordeaux. Hvad er forskellen på de seneste årgange i forhold til de 40 år gamle årgange? Kan man gemme de nye årgange lige så længe som de gamle, og/eller kan man omvendt drikke de unge årgange hurtigere?
Medbring
Medbring 1-2 gode bordeaux-glas.
Værd at vide
Prisen er inkl. vin.
Fotos: Wikimedia Commons
