Skip to content
Styrk din kreativitet igennem kunstnerisk praksis

Styrk din kreativitet igennem kunstnerisk praksis

Et kreativt crossover-forløb med musikerne og malerne Jakob Olsen og Niller Wischmann

Har du lyst til at genopdage din kreativitet – eller give den et kærligt spark fremad? Så er dette intensive ugekursus noget for dig! I den sidste uge af august 2025 inviterer vi dig med ind i et skabende og sanseligt univers, hvor maleri, musik og kreativ tænkning mødes på tværs og krydser grænserne for, hvad kunst kan være. Vi kalder det et "crossover-kursus" – fordi vi blander kunstformer og metoder, der får deltagernes nye idéer til at blomstre.

Vi eksperimenterer med farver, former, rytmer og fortællinger – og vigtigst af alt: vi gør det i en tryg og legende ramme, hvor du kan være nysgerrig, modig og måske lidt skæv. Du behøver hverken kunne tegne som Picasso eller kunne spille på noget instrument – du skal bare have lyst til at være med – og være klar til at blive udfordret.

Kurset er både for nybegyndere og øvede. Vi arbejder med:

  • Kunstneriske øvelser, hvor du får fingrene i materialer og teknikker, der vækker skaberlysten.
  • Musikalsk leg og lytning, hvor vi udforsker lydens evne til at sætte tanker og billeder i bevægelse.
  • Kreativ tænkning, hvor du lærer at se nye veje og koble idéer på tværs af fag og form.
  • Personlig udvikling, hvor kreativitet bliver et redskab til indsigt, glæde og ny energi.

Og som prikken over i’et byder ugen også på en række helt særlige oplevelser:

  • En intim koncert med inviterede gæster (Lending, Menzer, Olsne og Wischmann), hvor musikken bliver et kreativt brændstof for resten af ugen.
  • Et levende møde med en kok, hvor vi sammen laver mad og smager.
  • En sanselig stund med en yogainstruktør, hvor vi mærker kroppen og lader den blive en del af den kreative proces.
  • En taktil oplevelse med en kunsthåndværker, hvor vi skaber i smykker sammen.

Efter kursets afslutning får du også en bog med hjem med kursets anbefalinger og værktøjer. 

Undervisningen er sjov, levende og fyldt med inspiration. Og måske går du hjem med nye perspektiver – ikke bare på kunst, men på dig selv.
Velkommen til en uge med farver på sjælen og toner i hjertet.

Programmet

Der er undervisning fra mandag til fredag i uge 35. Lørdag evaluerer vi forløbet sammen, før vi åbner ferniseringen af vores fælles værker og drikker et glas bobler sammen med gæsterne og inviterede pårørende.

Undervisningen

Der er undervisning fra mandag til fredag i uge 35. Lørdag evaluerer vi forløbet sammen, før vi åbner ferniseringen af vores fælles værker og drikker et glas bobler sammen med gæsterne og inviterede pårørende.

Mandag 10.00 – 20.00 inkl. fælles aftensmad (inkl. i kursuspris)
Medbring egen frokost

Tirsdag 9.00 – 18.00
Medbring egen frokost

Onsdag 9.00 – 22.00 inkl. fælles aftensmad   (inkl. i kursuspris)
Medbring egen frokost

Torsdag 9.00 -18.00
Medbring egen frokost

Fredag 9.00 – 22.00: inkl. fælles spisning   (inkl. i kursuspris)
Medbring egen frokost

Lørdag 9.00 – 13.00:  Evaluering og fernisering

Kaffe og the er udover aftensmad inkluderet i prisen.

Den grove ramme for ugen (Der kan blive flyttet rundt på de enkelte blokke)

Mandag:

Velkomst + Om kurset

Ugekursus om kreativitet og kunstnerisk praksis     

  • Værktøj/proces # 1 = Krydsmetoden
  • Kompositionen i billedet
  • Deltagerne maler – tegner –& laver en komposition
  • Musikkens billeder
  • Yoga som kreativ metode ved Louise We

Tirsdag:

Værktøj/proces # 2 = Kunstgrebsmetoden/Walt Disney
  • Tekstworkshop del 1. Fortællingen som redskab til billeder /vi skriver og illustrerer
  • Tekstworkshop del 2
  • Foredrag af hemmelig gæst

Onsdag: 

Værktøj/proces # 3 = Hvis du var X personmetoden. Vi bygger videre på de foregående dages viden og læring

Ugekursus om kreativitet og kunstnerisk praksis

  • Rytmik i musik og billedkunst workshop del 1. Vi bygger videre og lægger nye lag på de foregående dages viden og læring
  • Rytmik i musik og billedkunst workshop del 2 produktion af Fælles værk
  • Koncert med instruktørerne og indbudte musikere

Torsdag: 

Værktøj/proces # 4 = Mindblowin’ Brainstorm metoden

Ugekursus om kreativitet og kunstnerisk praksis

  • Fortællingen i billedet – male og tekstworkshop del 1  
  • Fortællingen i billedet – male og tekstworkshop del 2
  • Kunsthåndværker session ved smykkedesigner Therese Mørch
  • Fælles samtale: Dialog, anekdoter og samtaler om væsentlige temaer der fylder os i vores liv – udover kunsten. Vi bruger de nye ideudviklingsværktøjer til at udvælge og prioritere temaerne.  

Fredag: 

Værktøj/proces # 5 = Naturmetoden. Vi bygger videre og lægger nye lag på de foregående dages viden og læring. 

Ugekursus om kreativitet og kunstnerisk praksis

  • Workshop med skabelse af individuelle værker ved hjælp af naturens materialer del 
  • Workshop med skabelse af individuelle værker ved hjælp af naturens materialer del 2
  • Fælles madlavning og middag under kyndig vedledning af kok 

Lørdag: 

 Evaluering

  • Fernisering af ugens producerede værker for familie og venner med bobler & farvel og tak for denne gang.

 

Kort om instruktørerne

Kursets instruktører er guitarist og maler Jakob Olsen og bassist og innovatør Niels-Erik (Niller) Rask Wischmann. Begge musikere har spillet sammen i mere end 35 år i grupperne "The Franks" og "Yesterdays". Tilsammen og hver for sig har de spillet og turneret med et utal af danske og internationale musikere og solister: Blast, Rumors Corner, Big Apple Big Band, Big Mama, Himmelexpressen o.ma. Mange, mange timer i studiet har bragt mange vinyl- og CD-udgivelser bag sig. De har vundet priser for deres kreativitet og metodeudvikling. Jakob Olsen har derudover været forstander for Den Rytmiske Daghøjskole/Akademiet, Niller Wischmann direktør i firmaerne Wischmann Innovation og Kunstgreb.

Kreativitet igennem kunstnerisk praksis

 

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 25.08.2025 10:00-20:00 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Flere undervisere
2 Tirsdag 26.08.2025 09:00-18:00 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Flere undervisere
3 Onsdag 27.08.2025 09:00-22:00 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Flere undervisere
Se alle Se færre

Flere undervisere