Skip to content
Torsdagsklubben i Espergærde med FOF Nordsjælland

Torsdagsklubben i Espergærde

Torsdagsklubben i Espergærde

Dansk design
Lars Hermann, Københavnerguide.
I lyset af et København som arkitektur-hovedstad i 2023 er det passende, at vi får genbesøgt og opfrisket vores fælles historie inden for Dansk Design og Arkitektur. Danskerne bruger meget tid i hjemmet vel overvejende begrundet i klimaet. Og vi bruger derfor også gerne penge på inventaret og interiøret. Begrebet "hygge" er jo velkendt. Efterkrigstiden fostrede en generation af arkitekter – nogle endda også uddannede håndværkere – som Børge Mogensen, Hans Wegner, Finn Juhl og Arne Jacobsen. De kom til at definere begrebet ”Danish Modern”. Begrebet ”brugskunst” dukkede op, og vi fik fænomener som magasinet Bo Bedre og forretningen ”Den Permanente”.

Storbritannien: Fra imperium til småstat
Flemming Ytzen, journalist Politiken.
Brexit-afstemningen i 2016 ændrede på Europas politiske landkort. Det skotske Nationalparti (SNP) kan i 2023 tage det afgørende skridt i retning af en reel opløsning af Storbritannien efter afholdelsen af endnu en folkeafstemning om løsrivelse og selvstændighed. Også Nordirlands tilhørsforhold kommer til fornyet debat. En dramatisk udvikling tegner sig forude. Ved indgangen til det 20. århundrede havde klodens største, mægtigste og rigeste imperium centrum i London. Så mistede briterne først Irland, siden Indien og en række besiddelser i Afrika og Mellemøsten. I dag er briterne ude af Europa og i strid med sig selv og hinanden. Hvordan har det kunnet gå så galt, og risikerer det Forenede Kongedømme at falde helt fra hinanden?

Norden i verden
Mikkel Runge Olesen, seniorforsker ved DIIS.
Sverige og Finland er på vej ind i NATO. Det ændrer med et slag de geopolitiske realiteter i det nordiske område. For første gang i århundreder er de nordiske lande samlet i samme allianceblok. Det skyldes ikke mindst, at det også er første gang i århundreder, at de nordiske lande har et bare tilnærmelsesvist ens syn på deres sikkerhedspolitiske udfordringer. Det er en udvikling, der har været længe undervejs. Fra ca. midten af 1800-tallet har nordismen – ideen om de nordiske landes samhørighed og fællesskab – stået stærkt. Men på det sikkerhedspolitiske område har samarbejdet imidlertid været mere udfordret. Helt tilbage fra 1864, hvor svenskerne lige akkurat ikke kom Danmark til hjælp i krigen mod Preussen, Østrig og det Tyske Forbund. Under 2. verdenskrig hvor det ikke gik meget bedre, og hvor de nordiske lande stod splittede, da Tyskland besatte Danmark og Norge og da Sovjet angreb Finland. Og under og efter Den Kolde Krig, hvor de nordiske lande måske nok kunne samarbejde om freds- og konfliktløsning langt fra Nordens grænser, men til stadighed førte meget forskellige politiker overfor Sovjet og senere Rusland. Dette foredrag stiller skarpt på de aktuelle sikkerhedspolitiske omvæltninger forbundet med Sverige og Finlands NATO-medlemskab og sætter det ind i en historisk kontekst.

Revyer op og ned langs kysten 
Bente Hatting Gjelten, mag.art. i Teatervidenskab.
Sommertid er revytid, og det har det været i mange år. Ingen andre lande har en så stærk tradition med så mange lokale revyer. Mag.art. Bente Hatting Gjelten fortæller om ”Dragørrevyer”, “Over stalden”, ”Cirkusrevyen”, ”Hornbæk-revyer” og Dronningmølle-revyer. Mange revynumre er kun vittige samme år, men der er perler, der har overlevet, og det skal vi høre om.   

Inge Lehmann – et liv i videnskabens tjeneste
Lif Lund Jacobsen, historiker, forsker og tidl. arkivar i Rigsarkivet.
I 2013 fik Lif Lund Jacobsen adgang til en stak papirer, der viste sig at tilhøre Danmarks største videnskabskvinde – seismologien Inge Lehmann. I løbet af de kommende år sammenstykkede hun hele Inge Lehmanns liv og videnskabelige virke. Du får historien om Inge Lehmann (1888-1993), som blev internationalt anerkendt som seismologiens ’Grand Old Lady’ og ophav til flere vigtige opdagelser om jorden. I 1936, hvor kvindelige forskere var et særsyn, påviste hun, at jorden havde en indre kerne. Jordskælvsforskning blev et stort forskningsfelt med mange politiske interesser. Vendepunktet kom under Den Kolde Krig, da det blev opdaget, at atomprøvesprængninger kunne detekteres via seismiske målinger. Inge Lehmann fortsatte sin forskning indtil 90-års alderen – en del af tiden i USA.

Foto: © Robert Wengler