Skip to content

Vild mad og fortællinger ved bålet

Vild mad og fortællinger ved bålet
Kom med ud i den vilde natur omkring Kær Vestermark, hvor vi går på opdagelse i spiselige planter og urter. Området bugner af vilde smage og oplevelser – vi smager, samler og sanser naturen undervejs. Vi lytter efter fuglestemmer, kigger efter dyrespor og mærker naturens liv omkring os.

Vi rejser i fantasiens tidsmaskine tilbage til stenalderen og laver en lækker gryderet over åben ild – med linser, kartofler og de urter, vi selv har fundet. Mens gryden simrer, varmer vi os ved flammerne og deler fortællinger og eventyr i skæret fra ilden.

Turen er for hele familien – husk praktisk tøj og sko der passer til vejret og kan tåle en tur i det fri.

Arrangementet udbydes i samarbejde med Center for Verdensmål og er en del af Friluftsrådets landsdækkende initiativ Nat i naturen 2025. Lær mere her.

Information

  • Dato 06.09.2025-06.09.2025
  • Adresse Kær Vestermark
    6400 Sønderborg
  • Lokale Bålhytten
  • Bemærkninger Kurset gennemføres uanset vejret, så husk passende påklædning. Hvis du skal medbringe noget særligt, vil det fremgå af hjemmesiden. Kurset afvikles i samarbejde med Nat i naturen.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 06.09.2025 19:00-23:00 Kær Vestermark Jana Sommer
Jana Sommer underviser i FOF Sønderborg

Jana Sommer

Jeg er folkeskolelærer siden 2009 i biologi og naturfag. Jeg elsker at gå ud i naturen, eller benytte naturen som min anden pædagog. Jeg brænder for at skabe en forbindelse mellem mennesker og naturen.

Jeg har valgt at undervise i FOF, fordi jeg har lyst til at dele min passion med andre mennesker, med familier, voksne eller børn.