Skip to content

Hør nyt om kurser, foredrag og ture! Skriv til info@fof-sydost.dk og du vil fremover modtage vores nyhedsmails.

Varmt vand træning FOF

Bevægelse i vand hos FOF Sydøst i Sydøstsjælland og Lolland Falster

Er du glad for vand? Kom i form på en sjov, skånsom og effektiv måde

Du behøver ikke være en vandhund eller have svømmehud mellem tæerne for at melde dig til vandgymnastik. Vandgymnastik er ikke bare en sjov motionsform, der kan få pulsen op. Bevægelse i vand er også mere skånsomt for ryg og led, fordi kroppen bliver aflastet og "båret oppe" af vandet, der også forhindrer de pludselige drej og voldsomme bevægelser, der ellers kan give skader. Vandet giver også en god modstand, som en slags ekstra belastning, der hjælper med at styrke muskulaturen og give god og effektiv træning til hele kroppen. Vandgymnastik er et sjovt, skånsomt og effektivt alternativ - eller supplement - til fitnesstræning.    

FOF Sydøst tilbyder vandgymnastik  og varmtvandstræning for mange målgrupper:

  • Vandgymnastik - fitness
  • Aqua Fit - tempo og musik
  • Skånsom vandgymnastik - for overvægtige

De skånsomme hold er for alle med særlige behov, som kræver mere individuel tilpasning. Vi tager højde for dine behov og vil forsøge at tilpasse træningen til dig. På nogle af vores skånsomme motionshold vil der være en fælles opvarmning, for derefter at gå over til individuel træning. Du får mulighed for at møde andre i samme situation, og I kan få udvekslet erfaringer og afklaret spørgsmål omkring motionen.

Hvor kan jeg gå til vandgymnastik og varmtvandstræning?

Du kan gå til vandgymnastik hos FOF Sydøst på kurser i Haslev, Vordingborg, Sakskøbing og Rødby. Du kan gå til varmtvandstræning i Vordingborg. De aktuelle hold kan du se herunder, hvor du også kan tilmelde dig under hvert enkelt hold.

Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 3074 5671.