Skip to content
Studiekreds og kunsthøjskole om kunst i 1700-tallet i FOF Syd- og Vestsjælland

Kunsthøjskole - Kunst i 1700-tallet

Kunsthøjskole - Kunst i 1700-tallet

1700-tallet er århundredet, hvor nogle af de vigtigste politiske, økonomiske, filosofiske og videnskabelige forandringer i menneskets historie finder sted. Idéen om “det naturlige”, menneskerettigheder, ytringsfrihed, den verdslige stat og magtens tredeling opstår i perioden. Det samme gør to begivenheder, der ryster verden: den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske revolution.

Alt dette spejles i kunsten, der befrier sig fra religionen, kæmper for revolutionen, udviser en helt ny følsomhed, opdager landskabet og giver kvinder plads til at være kunstnere. Kort sagt: begyndelsen på den moderne kunst. 

  1. Make love, not war – Antoine Watteau. Antoine Watteau indvarsler rokokoen. Hans ”Fêtes galantes”, malerier af unge mennesker, der tager på picnics i parker, spiller musik og flirter, skulle danne mode – ikke kun i Frankrig, men i hele Europa.

  2. En republiks skønne død – Venetiansk kunst. I 1700-tallet er Venedig, der engang var Middelhavets førende sømagt, kun en skygge af sig selv. Til gengæld blomstrer kunsten med navne som Tiepolo, Canaletto, Guardi og Longhi.

  3. Tilværelsens ulidelige lethed – Rokokoen. Er man til pudderparykker, falske skønhedspletter, pastelfarver og evig flirten, er rokokoen noget for en. Med navne som Francois Boucher og Jean-Honoré Fragonard dyrkes en optimistisk kunst fuld af livsglæde og overskud.

  4. Satire, videnskab og utopier – Engelsk kunst. 1700-tallets England er en nation i hastig fremmarch til at blive et verdensimperium på godt og ondt. Kunstnere som William Hogarth, Henry Fuseli, Joseph Wright of Derby og William Hogarth kommenterer dette i deres malerier.

  5. Stærke kvinder – Kvindelige kunstnere. Indtil moderne tid havde kvinder svært ved at blive kunstnere, men i 1700-tallet myldrer det alligevel med fremragende malere som Elisabeth Vigée Le Brun, Angelika Kaufmann, Rosalba Carriera og Adélaïde Labille-Guiard.

  6. Fornuft og følelse – Kunst i Oplysningstiden og naturens genopdagelse. Oplysningstidens oprør mod overtro og forældede klassestrukturer satte også et afgørende præg på billedkunsten. Det samme gjorde Rousseaus naturfilosofi.

  7. Dansk kunst. Det Kgl. Danske Kunstakademis oprettelse i 1754 signalerede den første professionelle organisation af kunst i Danmark. Først med udenlandske navne som Saly og Pilo, men efterhånden også med danske kunstnere som Jens Juel og Nicolai Abildgaard

  8. Frihed, lighed og broderskab – Kunst i revolutionens tjeneste, USA og Frankrig. Revolutionerne i USA og Frankrig gjorde kunst til et middel i propagandaens tjeneste, ikke mindst i Jacques-Louis Davids nyklassicistiske malerier.