Skip to content

Skits i de gamle gader- modul 2

Skits i de gamle gader- modul 2

På dette kursus bygger vi videre på det, som vi lærte på det første kursus. Det er en forudsætning, at du først har deltaget på ét af kurserne ”Skits i de gamle gader” d. 17. maj eller d. 14. juni.

Vi fortsætter med at lære komposition, form, og perspektiv. Derudover vil vi lære nye teknikker for at opbygge et billede. Viborg Snapsting er godt i gang samme dag, så jeg (underviser April Caroline Rasmussen) vil også give jer nogle tips til hurtigt at lave skitser af mennesker.

Vi skal kaste os ud i at skitse bygninger, gader, små hjørner og krummelurer på en fri og legende måde. Dette kursus kommer derfor til at være en måde, hvorpå du kan udforske dine skitseevner til at tegne mere frit, selv når der er arkitektur, små detaljer og perspektiv i spil. 

Der vil være en intro til skitsemetoder med forskellige materialer - blandt andet pen, blyant og vandfarve, samt hjælp til at komponere dine billeder. 
Dernæst er der tid til fordybelse og skitsetegning, hvor jeg (April) vil komme rundt og give tips og hjælp.

Praktisk information:
Kurset er begyndervenligt, og du er velkommen uanset niveau. Du skal dog som nævnt have deltaget på det første kursus ”Skits i de gamle gader” d. 17. maj eller d. 14. juni.
Du bedes tage en lille skammel/ stol med, hvis de har brug for at sidde ned, mens du tegner. Materialer som blyanter og penne er til rådighed, men medbring gerne egen skitsebog eller blok, og evt. eget vandfarvesæt.

Der vil undervejs være en kaffe- og kage pause. 

Påklædning efter vejret, da undervisningen foregår udenfor.